Etablering

Aarhus Universitetshospital er helt i front inden for brug af patientspecifik 3D print i Norden.

I 2018 blev daværende 3D Printcenter etableret ud fra et ønske fra klinikere om at sikre bedre kvalitet og en højere grad af individualiseret patientbehandling, alt sammen på en omkostningseffektiv måde.

Siden etableringen af 3D Printcenteret har antallet af hjulpne patienter mangedoblet - 230 patienter i 2022 mod fem patienter i 2018 - og øget antallet af kliniske samarbejdsafdelinger fra to afdelinger i 2018 til ti afdelinger i 2022.

Antal patienter, vi har hjulpet

2018: 5

2022: 230

Antal afdelinger, vi har samarbejdet med

2018: 2

2022: 10

I takt med det voksende antal samarbejdsafdelinger og den teknologiske udvikling har de kliniske opgaver udviklet sig, ikke blot inden for 3D print, men også inden for andre teknologiske 3D værktøjer, så som Virtual Reality and Augmented Reality.

3D Printcenteret har i dag skiftet navn til 3D Innovation.

Anvendelsesområder

3D print har indtil nu vist sig særligt værdifuldt i komplekse højtspecialiserede problemstillinger indenfor især knoglekirurgi og til rekonstruktion efter kræftoperationer. I øjeblikket leverer 3D Innovation for eksempel anatomiske modeller, der øger patientens forståelse af sin sygdom, og giver alle involverede bedre mulighed for at forberede sig før operationen.

Derudover bidrager 3D-printcenteret ved at levere patientspecifikke hjælpeværktøjer, der sikrer mere præcis kirurgi.

Hvorfor have et sted til innovation indenfor 3D på AUH?

Kontakt 3D-printcentret

Har du et projekt, hvor 3D print måske relevant? Eller en anden idé, hvor visualisering i 3D kunne være relevant?

Så tøv ikke med at kontakte os!

Kontakt medarbejderne i 3D Printcenter AUH