Køkkenpersonale ælter dej.

Mad er en vigtig del af behandlingen

Maden er en vigtig en del af patienternes behandling. Derfor skal den smage godt og indeholde de rigtige næringsstoffer.

I Mad og Ernæring tilbereder vi hver dag mad af friske råvarer til ca. 1.150 patienter. Det bliver til i alt ca. 1.380.000 måltider til indlagte og ambulante patienter hvert år. I de fire cafeer tilbereder vi mad til pårørende, gæster og medarbejdere på AUH.

Økologiske råvarer

Friske og gode råvarer er fundamentet for at lave god mad mad. I efteråret 2015 fik Mad og Ernæring det økologiske spisemærke i sølv. I dag er 74% af de fødevarer, som bruges i Mad og Ernæring, økologiske.

Friske grøntsager

Hjemmelavet mad med høj kulinarisk kvalitet
I Mad og Ernæring tilberedes al mad fra bunden af friske råvarer. Vi bager brød og kager, vi snitter og sylter grøntsager laver pålæg, pesto, mayonnaise og marmelade. Vi steger friske fisk, koger fond, producerer varer i eget røgeri og meget mere.

Kendetegn for vores produktion

Velsmagende mad uden brug af tilsætningsstoffer tilberedt af fagfolk.
Frisk kød og pålæg fra vore egne slagtere, som håndterer nyslagtede grise og velhængte okser.
Frisk brød fra vore bagere, som fra tidlig morgen ælter, ruller, rører og bager lækkert bagværk, kager og brød.

Kærlighed til håndværk og kvalitet

Maden, der serveres på hospitalet, er planlagt og tilberedt med passion, omhu og stolthed.

Til disse opgaver findes er vi en bred vifte af dedikerede "fagfolk" i Mad og Ernæring. Det er ernæringsassistenter, kokke, catere, smørrebrødsjomfruer, husassistenter, bagere, slagtere, økonomaer, professionsbachelorer, cand. scienter og diætister - i alt 150 medarbejdere.

Tilsammen sikrer vi den kulinariske, ernæringsmæssige, håndværksmæssige og hygiejniske kvalitet.

Kontakt os

Køkkenpersonale står i uniformer med store stykker kød.