Bioanalytikeruddannelsen

Som bioanalytikerstuderende kommer du i praktik og får din kliniske uddannelse på hospitalet. Læs mere om forløbet og de opgaver, du møder, her.

Forløb

Studerende på Bioanalytikeruddannelsen er gennem hele uddannelsen sikret plads i den kliniske uddannelse på regionens hospitaler.

Uddannelsen er opbygget af syv semestre, som indeholder teoretiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutionen (hvide uger) og kliniske uddannelsesforløb på regionens hospitaler (gule uger):

På Aarhus Universitetshospital er uddannelse en kerneopgave, som alle ansatte bidrager med at løse.

Klinisk uddannelse for bioanalytikerstuderende kan afvikles, hvor der er relevante læringsmuligheder og bioanalytikere ansat. Mindre afsnit/afdelinger bidrager også til uddannelsesopgaven i et samarbejde med de godkendte uddannelsessteder.

Bioanalytikerstuderende på Aarhus Universitetshospital er tilknyttet uddannelsesinstitutionen:

Bioanalytikeruddannelsen
VIA University College
Campus Aarhus N.
Hedeager 2
8200 Aarhus N.
Yderligere information om uddannelsen, optagelse, adgangskrav m.m., se www.via.dk

Uddannelsesforløb

AUH udbyder fem kliniske uddannelsesforløb (pakker):

Blodprøver og Biokemi samt Molekylær Medicin
Blodbank og Immunologi
Klinisk Mikrobiologi og Genetik
Nuklearmedicin og PET samt Analyseafsnit på Hjertesygdomme
Patologi og Blodsygdomme

Opgaver

Den kliniske uddannelse planlægges med henblik på at alle studerende har mulighed for at opnå semesterets læringsmål.

Den studerende bliver tilknyttet en uddannelsesansvarlig bioanalytiker eller en bioanalytikerunderviser, som tilrettelægger introduktion, studiesamtaler, teoretisk undervisning m.m.

I hovedparten af uddannelsesperioden deltager den studerende i det daglige analysearbejde sammen med kliniske vejledere, andre bioanalytikere og det øvrige personale på afdelingen.

Indholdet i den enkelte kliniske uddannelsesperiode afhænger af semester, antal studerende, lokale forhold og muligheder, samt de kliniske underviseres tilrettelæggelse.

Studerende, som er blevet tildelt det samme kliniske uddannelsesforløb (pakke), vil kunne opnå semesterets læringsmål på meget forskellig vis.

Eksempel fra Nuklearmedicin og PET samt Analyseafsnit på Hjertesygdomme, hvor der er fire studerende i semester 3:

En studerende er hovedsageligt i praktik ved et gammakamera, hvor der udføres nuklearmedicinske undersøgelser med radioaktive sporstoffer
En anden studerende beskæftiger sig primært med fysiologiske undersøgelser f.eks. måling af lungefunktion og blodtryk
En tredje studerende deltager i lægemiddelfremstilling og PET/CT-skanninger
En fjerde studerende medvirker i avancerede EKG-analyser og døgnoptagelse af hjerterytme (holtermonitorering) i Analyseafsnit på Hjertesygdomme

Ofte vil de studerende også få indblik i andre bioanalyser, og hvad der ellers foregår på afdelingen. Der indgår desuden valgfagsperioder i flere af de kliniske uddannelsesperioder, hvor den studerende har medindflydelse på indholdet.

Læs mere om de laboratoriemedicinske specialområder, du kan få indblik i under praktikken som bioanalytikerstuderende:

Blodprøver og Biokemi analyserer prøver af f.eks. blod, urin, rygmarvs- og ledvæske.

Bioanalytikerne tager blodprøver på patienter på sengeafdelinger eller i ambulatorier. Andre prøver bliver tilsendt fra de praktiserende læger og afdelingerne selv.

Prøvematerialet kan for eksempel blive analyseret for blodsukker og infektionstal.

Analyserne er forskellige, men der bruges automatiske analyseapparater, så teknisk snilde er godt at have!

Resultaterne indgår både i diagnosticering, behandling og efterfølgende kontrol af sygdommen.

Blodbank og Immunologi analyserer patient- og donorblod. Prøvematerialet bliver tilsendt fra praktiserende læger og kliniske afdelinger, mens donorblod stammer fra de donorer, der kommer i blodbanken for at blive tappet.

Der foretages analyse af blodtypesystemer og klinisk vigtige antistoffer, med henblik på at sikre at blodtransfusioner kan gennemføres uden komplikationer for patienterne.

Kvalitetssikring er et stort og vigtigt arbejdsområde indenfor klinisk immunologi.

Som bioanalytiker skal man være i stand til at forklare analyseresultaternes betydning for transfusionsbehandlingen.

Patologi analyserer prøver af væv og celler, der kommer fra hospitalets afdelinger og operationsafsnit eller fra de praktiserende læger. Her er der ikke direkte patientkontakt.

Vævsprøverne bliver støbt i paraffin, og skæres i meget tynde skiver, som lægges på glasplader og herefter farves. Celleprøver stryges ud i et tyndt lag og farves.

Udskæring og farvning kræver øvelse og et godt håndelag!
Ved mikroskopering medvirker bioanalytikeren til vurdering af celler, deres udseende og normalitet. Fundet af abnorme celler kan for eksempel betyde, at patienten har et forstadie til kræft.

Klinisk mikrobiologisk afdeling udfører analyser, som kan afgøre, om en patient har en infektion forårsaget af bakterier, virus og svampe.

Prøvematerialet er eksempelvis urin og blod, som bliver tilsendt fra de kliniske afdelinger eller praktiserende læger.

Prøvematerialet udstryges og dyrkes på udvalgte vækstmedier for at bestemme mængden og arten af mikroorganismer. Derudover testes forskellige typer antibiotika, således, at den type, der er mest effektiv, kan anbefales til behandling.

Bioanalytikerne samarbejder med de kliniske afdelinger, om at skræddersy behandlingen til den enkelte patient.

På Nuklearmedicin og PET kommer patienterne og får foretaget undersøgelser, der kan vise funktionen af et organ eller organsystem.

Undersøgelsernes varighed kan være fra 10 min. til to dage, så her udgør patientkontakt en stor del af det daglige arbejde.

Bioanalytikeren fremstiller et radioaktivt sporstof, der sprøjtes ind i patientens blodåre. Der optages billeder, som kan vise optagelse, fordeling og udskillelse af sporstoffet i et organ, og dermed vise organets funktion og eventuelle sygdomstilstande, f.eks. en blodprop, betændelse og metastaser fra visse kræftformer.

Bioanalytikerne betjener avancerede skannere og foretager billedbehandling, der muliggør fortolkning af undersøgelserne
.

Opstart

Det er det kliniske uddannelsessted, som tilrettelægger den kliniske uddannelsesperiode, og sender velkomstinformation i god tid før den kliniske uddannelsesperiode starter.

Du får naturligvis at vide hvor og hvornår du skal møde den første dag, hvem der er din kontaktperson, samt yderligere information om praktiske forhold.

Efterfølgende er du velkommen til at kontakte det kliniske uddannelsessted/kontaktpersonen med eventuelle spørgsmål.

Læs mere om det kliniske uddannelsessted, arbejdsopgaver og uddannelsesmæssige forhold på afdelingens hjemmeside eller i "godkendelsesdokumentet" på Praktikportalen:

Klinisk undervisningssted (menu til venstre)

Alle kliniske undervisningssteder (vælg relevante)

Vælg Klinikbeskrivelse (øverste bjælke)

"udfyldt godkendelsesdokument"

(forstår man denne vejledning?)