Som bioanalytikerstuderende kommer du i praktik og får din kliniske uddannelse på hospitalet. Læs mere om forløbet og de opgaver, du møder, her.

Forløb

Studerende på Bioanalytikeruddannelsen er gennem hele uddannelsen sikret plads i den kliniske uddannelse på regionens hospitaler. 

Uddannelsen er opbygget af syv semestre, som indeholder teoretiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutionen (hvide uger) og kliniske uddannelsesforløb på regionens hospitaler (gule uger):

På Aarhus Universitetshospital er uddannelse en kerneopgave, som alle ansatte bidrager med at løse.

Klinisk uddannelse for bioanalytikerstuderende kan afvikles, hvor der er relevante læringsmuligheder og bioanalytikere ansat. Mindre afsnit/afdelinger bidrager også til uddannelsesopgaven i et samarbejde med de godkendte uddannelsessteder.

Bioanalytikerstuderende på Aarhus Universitetshospital er tilknyttet uddannelsesinstitutionen:

Bioanalytikeruddannelsen 
VIA University College 
Campus Aarhus N.
Hedeager 2
8200 Aarhus N.
Yderligere information om uddannelsen, optagelse, adgangskrav m.m., se www.via.dk

Uddannelsesforløb

AUH udbyder fem kliniske uddannelsesforløb (pakker):

  •  Blodprøver og Biokemi samt Molekylær Medicin
  •  Blodbank og Immunologi
  •  Klinisk Mikrobiologi og Genetik
  •  Nuklearmedicin og PET samt Analyseafsnit på Hjertesygdomme
  •  Patologi og Blodsygdomme

Opgaver

Den kliniske uddannelse planlægges med henblik på at alle studerende har mulighed for at opnå semesterets læringsmål. 

Den studerende bliver tilknyttet en uddannelsesansvarlig bioanalytiker eller en bioanalytikerunderviser, som tilrettelægger introduktion, studiesamtaler, teoretisk undervisning m.m.

I hovedparten af uddannelsesperioden deltager den studerende i det daglige analysearbejde sammen med kliniske vejledere, andre bioanalytikere og det øvrige personale på afdelingen.

Indholdet i den enkelte kliniske uddannelsesperiode afhænger af semester, antal studerende, lokale forhold og muligheder, samt de kliniske underviseres tilrettelæggelse.

Studerende, som er blevet tildelt det samme kliniske uddannelsesforløb (pakke), vil kunne opnå semesterets læringsmål på meget forskellig vis.

Eksempel fra Nuklearmedicin og PET samt Analyseafsnit på Hjertesygdomme, hvor der er fire studerende i semester 3:

  • En studerende er hovedsageligt i praktik ved et gammakamera, hvor der udføres nuklearmedicinske undersøgelser med radioaktive sporstoffer
  • En anden studerende beskæftiger sig primært med fysiologiske undersøgelser f.eks. måling af lungefunktion og blodtryk
  • En tredje studerende deltager i lægemiddelfremstilling og PET/CT-skanninger
  • En fjerde studerende medvirker i avancerede EKG-analyser og døgnoptagelse af hjerterytme (holtermonitorering) i Analyseafsnit på Hjertesygdomme

Ofte vil de studerende også få indblik i andre bioanalyser, og hvad der ellers foregår på afdelingen. Der indgår desuden valgfagsperioder i flere af de kliniske uddannelsesperioder, hvor den studerende har medindflydelse på indholdet.

Læs mere om de laboratoriemedicinske specialområder, du kan få indblik i under praktikken som bioanalytikerstuderende:

Opstart

Det er det kliniske uddannelsessted, som tilrettelægger den kliniske uddannelsesperiode, og sender velkomstinformation i god tid før den kliniske uddannelsesperiode starter.

Du får naturligvis at vide hvor og hvornår du skal møde den første dag, hvem der er din kontaktperson, samt yderligere information om praktiske forhold.

Efterfølgende er du velkommen til at kontakte det kliniske uddannelsessted/kontaktpersonen med eventuelle spørgsmål.

Læs mere om det kliniske uddannelsessted, arbejdsopgaver og uddannelsesmæssige forhold på afdelingens hjemmeside eller i "godkendelsesdokumentet" på Praktikportalen:

Klinisk undervisningssted (menu til venstre)

Alle kliniske undervisningssteder (vælg relevante)

Vælg Klinikbeskrivelse (øverste bjælke)

"udfyldt godkendelsesdokument"

(forstår man denne vejledning?)

 

Din kommende afdeling

Når du ved, hvilken afdeling, du skal være i, kan du herunder se, hvilke informationer, afdelingerne har til forskellige målgrupper:

Afdelingernes informationer til patienter og pårørende (på auh.dk)

Afdelingernes informationer til jobsøgere, samarbejdspartnere m.fl. (på fagperson.auh.dk)