Du er sikret ”praktikplads”

Når du starter på uddannelsen til bioanalytiker, er du sikret plads i den kliniske uddannelse (praktikplads) i hele uddannelsen.

Uddannelsesperioderne er af forskellig længde og er sammensat sådan, at du i løbet af uddannelsen har mulighed for at komme på flere forskellige uddannelseslaboratorier, på forskellige hospitaler og indenfor flere forskellige specialer.

I den kliniske uddannelse bliver du tilknyttet en klinisk underviser, som introducerer dig til afdelingen og sikrer, at du får mulighed for at nå læringsmålene i det enkelte semester.

Du deltager i det daglige analysearbejde sammen med andre bioanalytikere og kliniske vejledere.

Laboratoriemedicinske specialeområder på Aarhus Universitetshospital:

1. Biokemi - patientkontakt og præcis analyse

Blodprøver og Biokemi analyserer prøver af f.eks. blod, urin, rygmarvs- og ledvæske.
Bioanalytikerne tager blodprøver på patienter på sengeafdelinger eller i ambulatorier. Andre prøver bliver tilsendt fra de praktiserende læger og afdelingerne selv.
Prøvematerialet kan for eksempel blive analyseret for blodsukker og infektionstal.
Analyserne er forskellige, men der bruges automatiske analyseapparater, så teknisk snilde er godt at have!
Resultaterne indgår både i diagnosticering, behandling og efterfølgende kontrol af sygdommen.

2. Patologi - bliv en del af holdet, der forebygger kræft
Patologi analyserer prøver af væv og celler, der kommer fra hospitalets afdelinger og operationsafsnit eller fra de praktiserende læger. Her er der ikke direkte patientkontakt.
Vævsprøverne bliver støbt i paraffin, og skæres i meget tynde skiver, som lægges på glasplader og herefter farves. Celleprøver stryges ud i et tyndt lag og farves.

Udskæring og farvning kræver øvelse og et godt håndelag!
Ved mikroskopering medvirker bioanalytikeren til vurdering af celler, deres udseende og normalitet. Fundet af abnorme celler kan for eksempel betyde, at patienten har et forstadie til kræft. 

3. Immunologi - det forkerte blod kan slå patienten ihjel

Blodbank og Immunologi analyserer patient- og donorblod. Prøvematerialet bliver tilsendt fra praktiserende læger og kliniske afdelinger, mens donorblod stammer fra de donorer, der kommer i blodbanken for at blive tappet.

Der foretages analyse af blodtypesystemer og klinisk vigtige antistoffer, med henblik på at sikre at blodtransfusioner kan gennemføres uden komplikationer for patienterne.

Kvalitetssikring er et stort og vigtigt arbejdsområde indenfor klinisk immunologi.
Som bioanalytiker skal man være i stand til at forklare analyseresultaternes betydning for transfusionsbehandlingen.
 
4. Mikrobiologi – identificerer og bekæmper mikroorganismer

Klinisk mikrobiologisk afdeling udfører analyser, som kan afgøre, om en patient har en infektion forårsaget af bakterier, virus og svampe.
Prøvematerialet er eksempelvis urin og blod, som bliver tilsendt fra de kliniske afdelinger eller praktiserende læger.
Prøvematerialet udstryges og dyrkes på udvalgte vækstmedier for at bestemme mængden og arten af mikroorganismer. Derudover testes forskellige typer antibiotika, således, at den type, der er mest effektiv, kan anbefales til behandling.
Bioanalytikerne samarbejder med de kliniske afdelinger, om at skræddersy behandlingen til den enkelte patient.

5. Nuklearmedicin - fungerer dine organer?



På Nuklearmedicin og PET kommer patienterne og får foretaget undersøgelser, der kan vise funktionen af et organ eller organsystem.
Undersøgelsernes varighed kan være fra 10 min. til to dage, så her udgør patientkontakt en stor del af det daglige arbejde. Bioanalytikeren fremstiller et radioaktivt sporstof, der sprøjtes ind i patientens blodåre. Der optages billeder, som kan vise optagelse, fordeling og udskillelse af sporstoffet i et organ, og dermed vise organets funktion og eventuelle sygdomstilstande, f.eks. en blodprop, betændelse og metastaser fra visse kræftformer.
Bioanalytikerne betjener avancerede skannere og foretager billedbehandling, der muliggør fortolkning af undersøgelserne
.