Den praktiske del af uddannelsen strækker sig over 2 år. Du kommer til at stifte bekendtskab med 4 forskellige områder - alt efter dit hovedspeciale ændres længden af opholdet på de forskellige områder, som fx. Økonomi & Regnskab, Ledelsessekretariatet, HR Løn & Personale og et af de 6 centre.

Har du speciale i Økonomi og Regnskab, er der mulighed for, at en del af praktikopholdet afvikles i Service centret. Her vil der også være fokus på økonomi, og du vil have mulighed for at komme med evt. egne ønsker til indhold/hvad du skal lære.

På afdelingerne bliver du oplært i en bred vifte af administrative opgaver, og du får dermed et godt indblik i afdelingens hverdag.

I hele praktikperioden bliver du løbende evalueret, ligesom du også har mulighed for at evaluere de afdelinger, du er elev på. Det sker for at sikre den bedste kvalitet i uddannelsesforløbet.

Elevansvarlig

I hver afdeling er der en overordnet elevansvarlig, der skal guide og vejlede eleverne. Den elevansvarlige introducerer dig til afdelingen, og er din kontaktperson ved overordnede praktiske spørgsmål og evt. konflikter. Den elevansvarlige er med til at sikre, at du får et sammenhængende forløb med en struktureret og relevant oplæring i afdelingen.

Elevnetværk

Her er det eleverne selv, der sætter dagsordenen og de mødes efter aftale. I dette forum løser eleverne i fællesskab opgaver på tværs af Aarhus Universitetshospital.

Der er mulighed for at snakke om arbejdet, og om hvordan det går i de forskellige afdelinger. Derudover kan eleverne efter lyst og behov bruge hinandens kompetencer til at sparre på / hjælpe med diverse udfordringer på skoleophold, arbejde eller andre af livest forhold.