2020

Danmarks bedste til at uddanne læger

Uddannelsesprisen som er Sundhedsstyrelsens pris for bedste uddannelsesafdeling vurderet ud fra et inspektorbesøg går i 2020 til afdelingen: Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital.

Fra venstre: Uddannelseskoordinerende yngre læge, hoveduddannelseslæge; Johanne Hjort Baatrup, Lægefaglig direktør; Jørgen Schøler Kristensen, Ledende bioanalytiker; Charlotte Lindegaard Andersen, Uddannelsesansvarlig overlæge: Betina Samuelsen Sørensen, Claus Malta, Sundhedsstyrelsen, Ledende overlæge Bjarne Kuno Møller, Uddannelseskoordinerende overlæge; Marianne Kleis Møller.
Foto: Tonny Foghmar

Ledende overlæge Bjarne Kuno Møller
fra Blodbank og Immunologi udtaler:

"- Vi er utroligt glade for og stolte af anerkendelsen. Uddannelsesmiljøet i afdelingen er vigtigt, fordi det styrker rekrutteringen i et af de mindre profilerede lægelige specialer. Vi kan tydeligt mærke, at vi får rigtigt gode ansøgere til vores uddannelsesstillinger, og det er blandt andet, fordi vi har et godt uddannelsesmiljø. Jo bedre uddannelse vi tilbyder, jo dygtigere læger får vi, og der opstår tit en synergi mellem kvalifikationer og engagement. Dermed kan vi give en bedre behandling til patienterne."

Sundhedsstyrelsens højdespringer pris 

Fra venstre: Uddannelseskoordinerende yngre læge, hoveduddannelseslæge; Anders Krøll Knudsen, Uddannelseskoordinerende yngre læge, hoveduddannelseslæge; Andreea-Alexandra Bach-Nielsen, Oversygeplejerske; Lene Rindom, Ledende overlæge; Lone Susanne Jensen, Uddannelsesansvarlig overlæge; Charlotte Burchard Nørager, Uddannelseskoordinerende yngre læge, afdelingslæge; Iryna Kruhlikava, Lægefaglig direktør; Claus Thomsen, Uddannelseskoordinerende overlæge; Gitte Eriksen. Foto: Tonny Foghmar

Ledende overlæge Lone Susanne Jensen fra Mave- og Tarmkirurgi udtaler:

"- Det er helt fantastisk, og selv om vi har gjort meget, kommer prisen alligevel som en overraskelse og sætter indsatsen i et større perspektiv. Fortjenesten hænger i stor grad sammen med vores uddannelsesansvarlige overlæge Charlotte Burchard Nørager. Fusionen af de to afdelinger kan også tilskrives noget af succesen, fordi kræfterne er samlede og lægerne ikke længere skal skifte lokation midt i forløbet. Nu har vi været igennem den svære begyndelse, og så gælder det om at holde fast, så det høje niveau bliver vedligeholdt."

 

Nyhed fra Sundhedsstyrelsen

Nyhed fra Intranettet

2019

Danmarks bedste til at uddanne læger

Led- og Bindevævssygdomme.jpg

Lægerne på Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital har armene oppe over hovedet i dag. For afdelingen har netop fået Sundhedsstyrelsens uddannelsespris 2019 for at være den afdeling i Danmark, der er bedst til at uddanne yngre læger.

- Det er en stor anerkendelse for os at modtage Sundhedsstyrelsens uddannelsespris, siger Ellen-Margrethe Hauge, ledende overlæge og klinisk professor på Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

- Alle faggrupper i afdelingen gør et kæmpe arbejde for at skabe en god uddannelseskultur, og det ser vi resultatet af nu.

Læs også:

Pressemeddelelsen her...

Nyheden på SST hjemmeside

Nyheden i Århus Stiftstidende

Danmarks bedste til at uddanne læger

 

2018

Aarhus Universitetshospital har for første gang fået Inspektorernes Uddannelsespris. Tirsdag den 13 marts var uddannelsesteamet og afdelingsledelsen fra Diabetes og Hormonsygdomme i København for at modtage Inspektorernes uddannelsespris 2018. 
Afdelingen var flot repræsenteret af:

• Liselotte Fisker, uddannelsesansvarlig overlæge
• Sten Lund, uddannelsesansvarlig overlæge 
• Mette Søeby, uddannelseskoordinerende yngre læge 
• Marie Juul Ørnstrup, uddannelseskoordinerende yngre læge 
• Else Vestbo, Ledende overlæge 
• Trine Bøje, Oversygeplejerske

Afdelingen havde scoret højest af alle afdelinger i 2017 med topscore i 15 ud af 16 mulige temaer. Inspektorerne anerkendte i deres indstilling den stor uddannelsesopgave som afdelingen løser, samt kompleksiteten i opgaven med en bred vifte af forskellige uddannelsesforløb. Selv om afdelingen er fordelt på to matrikler har uddannelsesteamet formået at fremstå som et samlet team. Den store opbakning som afdelingsledelsen udviser har stor betydning, at afdelingen har formået at vise så store resultater. Vi vil sikre, at afdelingen får lov til at fortælle om deres arbejde i et større forum til inspiration for andre afdelinger.

STORT TILLYKKE fra Lægelig Videreuddannelse