12.02.2022
Klinisk specialist Lisa Gregersen Østergaard, ergoterapeut og ph.d.-studerende Lola Qvist Kristensen samt overlæge og professor Hans Eiskjær i det testkøkken, hvor nogle af undersøgelserne af hjertestopoverleverne foregår. Foto: Tonny Foghmar.
Nyt forskningsprojekt skal finde ud af, hvem der er i særlig risiko for at få problemer i dagligdagen efter at have overlevet et hjertestop
I Danmark er vi blevet gode til at træde til ved hjertestop, og på hospitalerne er behandlingsmulighederne blevet bedre. Derfor overlever flere personer et hjertestop, men mange vågner op til en meget forandret dagligdag og livskvalitet efter hjertestoppet. Det stiller krav til sundhedsvæsenet og til forskningen om et øget fokus på det liv, hjertestop-overleverne skal leve efterfølgende.
Omtrent halvdelen af de personer, der overlever et hjertestop uden for hospitalet, oplever at de bagefter har svært ved fx at huske, koncentrere sig og bevare overblikket. De nedsatte kognitive funktioner påvirke evnen til at udføre daglige gøremål, deltage i samfundslivet og opretholde en god livskvalitet. En væsentlig del af de personer, der har overlevet hjertestop uden for hospitalet, kan have svært ved at håndtere komplekse aktiviteter som at købe ind, køre bil, genoptage familieroller og vende tilbage til arbejde.
Ergoterapeuter, sygeplejersker og hjertelæger på Aarhus Universitetshospital satte allerede i 2017 fokus på, at hjertestopoverleveres problemer med at genoptage hverdagen ofte først blev opdaget længe efter udskrivelsen.
- Vi vil gerne blive klogere på, hvem der er i særlig risiko for at få problemer i deres hverdag efter udskrivelse for at identificere deres rehabiliteringsbehov og sikre henvisning til rehabilitering, siger ergoterapeut Lola Qvist Kristensen, der er ansat på Aarhus Universitetshospital og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.
Aarhus Universitetshospital iværksatte derfor et ph.d. projekt for at undersøge, hvordan personer, der har overlevet hjertestop uden for hospitalet, klarer hverdagen efter udskrivelse. En del af projektet er at undersøge, om man allerede under indlæggelsen kan identificere de personer, der på sigt får problemer i hverdagen, ikke vender tilbage til arbejdet, og som oplever dårlig livskvalitet. Desuden er formålet med ph.d. projektet at gennemføre økonomiske beregninger af, hvad hjertestopoverleveres problemer koster sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet og socialområdet, for derved at bidrage med viden til fremtidige rehabiliterende indsatser.
I projektet følges patienterne (prospektivt opfølgningsstudie), og deres evne til at udføre daglige aktiviteter vurderes ved både interview og observation. Derudover vurderes deres kognitive funktion og livskvalitet med tests. Patienterne vurderes både under den første indlæggelse og 6 måneder efter hjertestoppet.
Dertil gennemføres et cost-of-illness studie med brug af data fra nationale registre med henblik på at estimere omkostningerne på landsplan for patientgruppen.
- Vi forventer, at resultaterne kan bidrage til en bedre henvisning af patienterne efter hospitalsindlæggelsen, samt at resultaterne kan anvendes i udviklingen af relevante interventioner, siger Hans Eiskjær, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet.
- Hvis vi allerede under indlæggelse kan identificere de personer, der er i særlig risiko for at få problemer i deres hverdag og mister deres arbejdstilknytning, kan det på sigt være med til at målrette rehabiliterende interventioner til gavn for personer, der har overlevet hjertestop.
Aktuelt deltager flere end 140 patienter i projektet, og der er foretaget opfølgende tests på mere end 90 patienter. I alt skal 200 personer, der har overlevet hjertestop uden for hospitalet deltage, og det forventes at nå det mål i 2022.
Fakta
- Ph.d.-projektet gennemføres ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Projektet er forankret i Fysio- og Ergoterapien, Aarhus Universitetshospital (AUH), og gennemføres i samarbejde med Hjertesygdomme, AUH, og DEFACTUM.
- Ergoterapeut Lola Qvist Kristensen er ph.d.-studerende på projektet, med Lisa Gregersen Østergaard (seniorforsker, DEFACTUM & lektor, Institut for folkesundhed) som hovedvejleder og Hans Eiskjær (Professor, dr. med., Hjertesygdomme AUH) og Maurits van Tulder (Professor, Fysio. og Ergoterapi, AUH & Dean, Health Sciences Faculty of Science Amsterdam and Movement Sciences research institute Vrije Universiteit Amsterdam) som medvejledere.
- Projektet er støttet af Folkesundhed i Midten (100.000 kr), Aarhus Universitetshospitals MVU-pulje (45.000 kr), Ergoterapeutforeningens Forskningsfond (237.000 kr), Sundhedskartellets udviklings- og forskningspulje (1.000.000 kr), Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet (450.000 kr).