21.01.2022

Ifølge kirurgerne på Aarhus Universitetshospital, som har landsfunktion for knogleintegrerede amputationsproteser, er teknikken bag tilbuddet nu så raffineret, at det er et reelt alternativ til de traditionelle hylsterproteser.

- For nogle virker hylsterproteser bedst, og det er godt. Men for mange andre irriterer og gnaver hylstret i huden og tager for langt tid at tage på. Det gør den knogleintegrerede protese ikke, og så giver den samtidigt patienten en mere virkelig oplevelse af at bruge sine lemmer igen, siger ortopædkirurg ved Aarhus Universitetshospital Klaus Kjær Petersen.

Det er langt fra først gang Klaus og kollegerne Rehne Lessmann og Peter Holmberg laver en skeletfikseret amputationsprotese. Men det er første gang, at det bliver gjort på begge ben.

Selve indgrebet tog otte timer og bestod i, at lægerne fræsede udhulinger i lårbensknoglernes marvkanaler, og derefter førte et metalgevind op, som proterserne kunne fastgøres til.

- Efter et stykke tid med nok stimulation vokser metalgevindet fast til lårbensknoglen og bliver en så integreret del af knoglen, at du mærker alle ujævnheder, du går på. Når du træder på noget, forplanter stødet sig simpelthen op i knoglen - helt ligesom hvis man har raske ben, siger ortopædkirurg Rehne Lessmann og uddyber:

- Fordi proteserne er knogleintegreret, får du også en meget bedre fornemmelse for, om du går på en grussti, en skovbund eller noget tredje. Det gør det muligt for dig at tage forbehold for ujævnheder, og i det hele taget giver det en meget mere virkelig oplevelse af at gå.

For Jesper Aagaard Nielsen er det især friheden ved at kunne klikke sine ben hurtig på og af, som har haft størst betydning for hans livskvalitet.

- Jeg prøvede hylsterproteserne, men jeg endte altid at svede helt vildt, og det tog mig næsten 30 minutter at komme ud af sengen om morgenen. Og så endte jeg i kørestolen igen.

- Nu kan jeg komme ud af sengen om morgenen på 20 sekunder. Jeg kan hente mælken til kaffen på øverste hylde i køleskabet, og jeg kan føle ujævnheden under mine fødder, hvis jeg træder på noget.

- Det er nok det tætteste, jeg kommer på at få friheden fra livet med mine raske ben tilbage igen, afslutter Jesper Aagaard Nielsen.

• OI-amputationsproteser er metal implantater, der indsættes og vokser fast i knoglen på amputationsstumpen. Protesen går gennem huden og forbindes hurtigt og stabilt med en kliklås til de eksterne protesedele.

• OI-proteser anvendes til amputationspatienter, hvor en hylsterprotese fungerer dårligt eller ikke er mulig pga. en for kort amputationsstump.

• Proteserne anvendes til patienter, som er fingre-, underarms-, overarms- og lårbensamputerede. Da OI-protesen skal vokse fast til knoglen, anvendes den kun til raske patienter og ikke til patienter, der er amputeret pga. åreforkalkning eller sukkersyge.

• De hyppigste komplikationer ved OI-amputationsproteser er infektion og brud på protesekomponenterne.

Ortopædkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital har landsfunktion for al OI-amputationskirurgi, og patienter kan henvises via egen læge.