I Dansk NIDCAP trænings- og udviklingscenter vi fokuseret på at fremme det enkelte barns og familiens vækst og sundhed, på et højt internationalt niveau.

Om os

Vi arbejder relations orienteret med det enkelte barn og dets familie. Vi er eksperter i observation af barnet og hvordan disse observationer bruges som støttende indsats hos barnet og samtidig arbejder vi reflekterende med familien som samarbejdspartnere.

NIDCAP er en international standard for, hvordan barnets udvikling støttes og hvordan familien integreres i omsorgen for deres barn. NIDCAP bygger på forskning fra forskellige videnskabelige områder, som neurologi, udviklings og familie psykologi, medicin og sygepleje. Forskning har vist at NIDCAP har positiv effekt på barnets vækst, udvikling af hjernens strukturer og kortere ophold på hospitalet (Kilde NFI).

Dansk NIDCAP Trænings- & Udviklingscenter på Aarhus Universitetshospital (AUH) under Børn og Unge blev godkendt af NIDCAP Federation International (NFI) og etableret i 2015 som det eneste center i Danmark. Trænings og udviklingscenteret blev dannet i tæt samarbejde med Nyfødt Intensiv, AUH.

I 2017 opnåede centeret licens til at tilbyde uddannelse i Family and Infant Neuro-developmental Education (FINE) et uddannelsesprogram i udviklingsomsorg til barn og familie. FINE er baseret på at udvikle personalets individuelle kompetencer.

NIDCAP og FINE uddannelse er relevant for alle sundhedsprofessionelle der arbejder med nyfødte børn; Jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og ledere, der ønsker at øge deres kompetencer i udviklingsstøtte til barn og familie.

I Dansk NIDCAP trænings - og udviklingscenter tilbydes uddannelse, undervisning og støtte i at integrere viden om udviklings støttende pleje i klinisk praksis hos børn og familier. Vi tilbyder undervisning, vidensdeling, refleksion og sparring i arbejdet med at integrere en udviklingsstøttende standard.

Vi kommer gerne til jeres afsnit og sparrer med personalet i deres daglige arbejde ved børn og familier.

Kontakt os for mere viden eller ønsker om uddannelse 

Center leder Tenna Gladbo Salmonsen, tennsalm@rm.dk

NIDCAP træner Eva Jørgensen, nidcaptrainer@gmail.com

Om NIDCAP

NIDCAP professioneluddannelsen er et uddannelsesforløb hvor du får teoretisk indblik i og lærer observationsmodellen den Synaktive model at kende. Du lærer hvordan barnet støttes til sin udvikling efter fødslen og hvordan barnet kan vise dig hvordan i kan samarbejde i pleje og behandling og at integrere familien i barnets behandling som ligeværdige samarbejdspartnere.

Du lærer at lave en struktureret observation af barnets adfærdstegn, lærer at se hvordan barnet har det og hvordan det håndterer indtryk samt barnets styrker og udfordringer. Du får ligeledes viden om hvordan miljøet har indflydelse på barnets velbefindende og viden om sanserne og sanseindtryk.

Dine observationer analyseres og barnets sprog beskrives. Beskrivelsen anvendes af familien og kollegaer til at optimere deres støtte af barnets pleje og behandling.  

Du bliver i stand til på specialist niveau at læse barnets kommunikation og neurologiske udvikling og formidle denne viden til tværfaglige sundhedsprofessionelle, samt bidrage til implementering af udviklingsstøttende pleje i dit daglige arbejde.

Uddannelsesforløbet er med uddannelsesdage i eget afsnit og selvstudie med indlagt feedback fra NIDCAP træneren. Forløbet tager typisk 2-3 år.

Kontakt os for mere viden eller ønsker om uddannelse. 

Om Fine

FINE Family Infant Neuro-development Education er et uddannelsesprogram henvendt til sundhedsfagligt personale.  FINE bygger på den samme udviklings- og observations teori som NIDCAP.

FINE er et uddannelsesforløb der gør dig i stand til at sætte teori og evidens som baggrund for din praksis i udviklingsstøttende omsorg til barn og familie. FINE er med fokus på at udvikle deltagerens individuelle kompetencer.

FINE giver dig viden om neurologisk udvikling, individualiseret pleje og forældre involvering samt flere redskaber i din kommunikation med barnet og familien.

Målet med FINE uddannelsen er at støtte til høje standarder for udviklingsintervention i neonatal pleje og behandling. FINE giver kompetencer til at se det enkelte barns behov og værktøjer til at bruge teorien aktivt sammen med barn og familie i dit daglige arbejde.  

FINE 1 giver dig teoretisk fundament og er endags uddannelse. Efter FINE 1 kan du gå videre med FINE 2, hvor du er under uddannelse over ca. 12-14 uger. Der er 2 mødedatoer - praktiske opgaver i eget afsnit og hver uge en 1/2 times mentorvejledning.

Deltagerne fortæller

Gennem en øget bevidsthed har jeg kunne optimere og rent faktisk - være i stand til at understøtte det enkelte barn mere individuelt. Jeg har fået øgede handlekompetencer og en oplevelse af at kunne løfte min kerneopgave langt mere kvalificeret.

FINE 2 uddannelsesforløbets har bidraget til at kvalificere dialogen med forældrene i forhold til at klæde forældrene på til at kunne understøtte deres barns udvikling. Min oplevelse er med andre ord, at uddannelsesforløbets har bidraget til kommunikative og relationelle kompetencer. Oplevelsen af et fagligt kvalitets-løft og stor fagligt tilfredsstillelse -har desuden bidraget til en stor personlig tilfredsstillelse."

Det har været fantastisk at være i denne udvikling i forløbet med FINE 2. Forstå barnets signaler og se hvad det gør, når man støtter dem og ligeså meget, hvor tydeligt det er når barnet ikke ses, eller ignoreres...

Kontakt os for mere viden eller ønsker om uddannelse. 

Uddannelse og tilmelding

Alle sundhedsprofessionelle, der arbejder med nyfødte, kan bruge centret og deltage i kurser og uddannelse.

Læs mere om NIDCAPprofessionel uddannelsen og kurserne Level 1 og 2 FINE (Familiy infant neuro developmental education).

Du kan læse om formål, målgruppe, pris og datoer, og du kan tilmelde dig kurserne:

Mere information

På disse hjemmesider kan du finde mere information om NIDCAP:

 

Kontakt

Centerleder, udviklingsansvarlig sgpl. og NIDCAP-professionel

Kontakt i forbindelse med uddannelse:

Tenna Gladbo Slmonsen, tennsalm@rm.dk

Centerleder og professor

Tine Brink

E-mail: tine.brink.henriksen@clin.au.dk

NIDCAP træner

Eva Jørgensen

E-mail: nidcaptrainer@gmail.com

Centrets e-mailadresse: auh.nidcaptrainingscenter@rm.dk