Urinvejskirurgi består af 8 områder inden for det urologiske speciale.

Uroonkologi

Behandling af patienter med kræftsygdomme i urinvejene, herunder større indgreb der kræver fjernelse og erstatning af blæren. Operationer for prostatakræft. Behandlingen sker i tæt samarbejde med Kræftafdelingen.

Børneurologi

Behandling af børn med blandt andet medfødte misdannelser i urinvejene, herunder afløbshindringer fra nyrer, urinleder og blæren, blæremisdannelser, penismisdannelser. Behandlingen sker i tæt samarbejde med Børn og Unge. Behandling af medfødte lidelser i urinvejene i fosterlivet er under opbygning.

Nyretransplantationer og dialyse

Transplantationerne sker i tæt samarbejde med Nyresygdomme.

Endourologi

Behandling af vanskelige sten og polypper i nyrer og urinleder med kikkertkirurgi.

Urinvejssten

Udredning og behandling af stensygdom i fraførende urinveje (kirurgisk og medicinsk).

Inkontinens

Undersøgelse og behandling af såvel kvinder som mænd med inkontinensproblemer. I afdelingen udføres flere former for kontinensoperationer. Hos kvinder kan udredning og behandling foregå i et tæt samarbejde med Urogynækologisk Team på Kvindesygdomme og Fødsler.

Andrologi

Undersøgelse og behandling af mænd med impotens, herunder indoperation af avancerede penisproteser. Infertilitetsbehandling af mandlige patienter med tetra-paraplegi er under opbygning.

Tetra-paraplegi

Undersøgelse og behandling af urinvejsproblemer hos patienter med lammelser, typisk efter uheld eller neurologiske sygdomme. Foregår i tæt samarbejde med Paraplegifunktionen i Viborg.