Bestilling af Analyser - Molekylær Medicinsk Afdeling
Hvem må bestille en genetisk analyse
Molekylærgenetiske analyser kan kun rekvireres af læger ansat på specialafdelinger, herunder klinisk genetiske afdelinger. Analyserne bør indgå som led i sygdomsudredning og rådgivning på de relevante afdelinger.
Rekvisition af genetiske analyser i Nationalt Genom Center (NGC) Vest
For udførlig anvisning se e-dok dokumentet:
10. Instruks. Rekvirering af hel-genom sekventering Nationalt Genom Center (NGC)
NGC Vest sekventering huses af Molekylær Medicinsk Afdeling og vi modtager rekvisitioner fra Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Hel-genom sekventering på patienter og pårørende fra Region Midtjylland, som indgår i de 18 godkendte patientgrupper og opfylder indikationer og kliniske kriterier, bestilles fortrinsvis elektronisk i Midt-EPJ.
Analyselisten fremgår i ovenstående instruks eller kan findes på analysefortegnelsen med søgeterm ”NGC”.
For somatiske analyser skal der udfyldes en NGC-rekvisition specifik for patientgruppen og NGC Vest og sendes til funktionspostkassen ngc@rm.dk.
Rekvisition af genetiske analyser i Molekylær Medicinsk Afdeling
Følg instruks i e-dok: 10. Instruks. Rekvirering af genetiske analyser på MOMA,AUH
Blodprøver rekvireres fortrinsvis direkte i Midt-EPJ/LABKA II, eller ved anvendelse af rekvisitionsblanket, sedlen skal primært anvendes hvis materialet er andet end blod.
Hvis rekvisitionsblanketten bruges, anbefaler vi at udfylde den elektronisk (pdf formular) og printe den ud derefter.
Analyselisten fremgår i ovenstående instruks eller kan findes på analysefortegnelsen med søgeterm ”MOMA”. Genpakkerne opdateres og versioneres løbende og indeholder dermed forskellige gener til et givent tidspunkt, se under genpaneler og genlister.
Priser
Prisstrukturen baserer sig på antal analyserede gener. Aktuelle priser kan fås ved henvendelse til funktionsleder Mette Christiansen pr. e-mail mette.christiansen@rm.dk
Samtykke
Alle omfattende genetiske analyser kræver skriftlig informeret samtykke fra patienten, før analysen kan påbegyndes.
Det er den rekvirerende afdelings ansvar at indhente og arkivere patientens samtykke.
Lovkravet om samtykke gælder dog ikke diagnoseprøver.
Samtykkeerklæringer
Dansk
Samtykkeblanket til omfattende genetisk analyse i behandling (pdf)
Samtykkeblanket til omfattende genetisk analyse i forbindelse med fosterdiagnostik (pdf)
Engelsk
Informed consent to treatment involving comprehensive genetic analysis (pdf)
Informed consent to comprehensive genetic analysis in connection with prenatal testing (pdf)
Patientvejledninger til samtykke:
Dansk
Patientinformation til omfattende genetisk analyse (pdf)
Patientinformation omfattende genetisk analyse i fosterdiagnostik (pdf)
Engelsk
Patient information comprehensive genetic analysis (pdf)
Patientinformation comprehensive genetic analysis in prenatal testing (pdf)
Vejledning til sundhedspersonale for samtykke:
Vejledning til sundhedspersonale (pdf)
Nærmere information findes i dokumentet udarbejdet af NGC:
Vejledning om aktørers indberetning (pdf)