I de femten år fysioterapeut Katrine Astrup Sørensen har hjulpet patienter med at blive klar til livet efter intensivbehandling, har det betydet meget for hende, at hun på AUH altid har haft mulighed for at udvikle sig og blive bedre til sit fag.

- Den dag jeg ikke rykker mig længere og udvikler mig fagligt, der skal jeg noget andet. Men efter 15 år som fysioterapeut på AUH, først i klinikken og nu som forsker, lærer jeg stadigvæk noget nyt hver dag.

- Den udvikling sætter jeg enormt stor pris på, og jeg har altid syntes, at det er ekstremt spændende og givende at være fysioterapeut i den akutte del af hospitalet, hvor det gode resultat afhænger af, at vi som tværfagligt team får hjulpet patienten og deres pårørende bedst muligt igennem et kritisk sygdomsforløb. Derfor er vi også bevidste om, at vi som fysio- og ergoterapeuter er en af de vigtige brikker i det store tværfaglige maskineri. Det synes jeg er rigtigt spændende.

- Som uddannet fysioterapeut startede jeg for 15 år siden i, hvad der egentlig var en sygeplejerskestilling på intensivafdelingen på Tage-Hansens Gade, idet man også dengang manglede sygeplejersker. På femten år har jeg så set, hvordan man på flere intensivafdelinger er gået fra at være primært læger og sygeplejersker omkring patienten til at integrere os terapeuter i større omfang. Fordi forskningen men også vores erfaring har vist, hvor stor en rolle vi spiller i den tidlige rehabilitering af patienten.

- I dag er det at tænke fysio- og ergoterapi ind i det intensive helt normal praksis. For selvom det selvsagt er den livsredende og akutte behandling, som fylder på intensivafdelingen, så har vi som terapeuter fokus på noget andet; nemlig det liv patienten overlever til. At man forbereder patienten bedst muligt til at komme tilbage til den hverdag, man havde, før man blev indlagt. Det er der noget meget meningsfuldt i for mig og mine kollegaer at være bidragende til.

- Lige nu sidder jeg og skal i gang med et større forskningsprojekt, hvor vi i forskningsgruppen 'The ICU Cognitive Rehabilitation Nursing Research Programme' (ICU-CogHab) netop tager udgangspunkt i patientens forløb fra intensiv til de kommer på en sengeafdeling for så at blive udskrevet til hjemmet eller videre genoptræning.

- Et intensivforløb kan for nogle patienter være svært traumatiserende og skiftene i patientforløbet kan have nogle psykiske, kognitive og sociale konsekvenser for patienten. Som det er nu, kan nogle patienter føle sig lidt tabt i intensivforløbet, og mange falder mellem to stole, når det kommer til rehabiliteringstilbud. Derfor ønsker vi at udvikle, teste og evaluere på en "samlet pakke" af tiltag og behandlingsmetoder, der kan hjælpe til at bevare eller genoptræne patientens kognitive funktion,.

- Det at jeg er blevet en del af et tværfagligt forskningsmiljø, hvor intensivt afsnit og fysio- og ergoterapi har etableret et rigtig godt samarbejde, understreger igen muligheden for udvikling på AUH. Det bliver så spændende at skulle lave sådan et projekt, som er bundet op på samspillet mellem det kliniske og forskningen. Det samspil kan flytte noget, og det motiverer mig virkeligt at være en del af, og forhåbentlig kan det være med til at hjælpe mange flere patienter i fremtiden.