20.12.2023

Studiet åbner mulighed for, at en serie blodprøver – eller måske blot priktests i pegefingeren - kan være et redskab til prioritering af operationskapacitet på kræftområdet.

I studiet er målinger af kræft-DNA i blodet taget efter et operations- og kemoterapiforløb på tarmkræftpatienter. Men forskerne kan se på disse koncentrationer, at der måske allerede i den første uge efter diagnosen vil være mulighed for at forudsige, hvilke kræftformer der er så aggressive, at det kalder på hurtig operation. Der er nemlig meget stor forskel på stigningen i niveauerne af kræft-DNA i blodprøver fra aggressive kræftformer og fra de kræftformer, som udvikler sig langsomt.

Studiet inkluderer 850 patienter med tarmkræft fra hele Danmark og er et af de største på måling af kræft-DNA efter operation. Bag undersøgelsen står Professor Claus Lindbjerg Andersen og Postdoc Tenna Vesterman Henriksen fra Molekylærmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk medicin ved Aarhus Universitet.

- Som i tidligere undersøgelser, kan vi se en meget høj risiko for, at patienter får tilbagefald, hvis vi kan se spor af kræft-DNA i deres blod. Og vi kan ligeledes se spor af kræft meget tidligere end tilbagefaldet bliver opdaget med det nuværende opfølgningsprogram. Men vi kan nu også se, at patienter, der oplever en hurtig stigning i niveauerne af kræft-DNA, desværre også dør tidligere end patienter, der kun har en langsom stigning i kræft-DNA niveauerne, fortæller Tenna Vesterman Henriksen.

At kræft-DNA vokser hurtigt, er ensbetydende med at kræftmængden vokser hurtigt. Derfor vil der for patienter med hurtig vækst kun være et kort vindue før kræften er vokset så meget, at patienten ikke kan tilbydes effektiv behandling. For patienter med langsomt voksende kræft er dette tidsvindue meget længere. Denne nye viden har potentiale til at risikoinddele, så man kan prioritere hvilke patienter skal behandles hurtigst.

I dag gælder det for alle kræftformer, at kræftpatienter skal have tilbudt en operation maksimalt 14 dage efter, det bliver besluttet, at de skal opereres. Men måling af kræft-DNA i blodet, kan være en mere nuanceret metode til at prioritere kapaciteten, så kræftpatienter med størst risiko for et alvorligt forløb, kommer først til operation.

- Der er store perspektiver i denne nye viden. Man kan forestille sig, at nydiagnosticerede patienter får et kit med syv fingerpriktest med hjem og prikker sig selv dagligt i syv dage. På den baggrund vil vi kunne afgøre, om de har en aggressiv eller mere langsomt voksende kræftform, og dermed om de skal opereres med det samme eller kan vente. Det er noget, vi vil undersøge i kommende studier, forklarer Claus Lindbjerg.

Metoden, der er brugt til at måle kræft-DNA i blodet i studiet er simpel og tilmed både lettere, billigere og hurtigere end de metoder, tidligere studier har benyttet:

- Vi har målt kræft-DNA i patienternes blod med en meget simpel metode, som vil være lettere, billigere og hurtigere at indføre på danske hospitaler end de metoder, der hidtil har været brugt i andre studier. Vores resultater er i tråd med resultater fra tidligere studier og viser dermed også, at denne nye metode er lige så god som metoder, der tidligere er brugt, fortæller Tenna Vesterman Henriksen.

Studiet er udgivet her:

https://www.annalsofoncology.org/article/S0923-7534(23)05073-1/fulltext