Fejring af kåring som Danmarks bedste hospital til kræftbehandling. Foto: Tonny Foghmar
Gruppe af medarbejdere fejrer kåring med flag
Fejring af kåring som Danmarks bedste hospital til kræftbehandling. Foto: Tonny Foghmar

09.02.2024

Nyhedsavisen Dagens Medicins anden runde kåringer i forbindelse med Danmarks Bedste Hospital 2024 er offentliggjort i dag, og her vinder AUH for Danmarks Bedste til kræftbehandling. Det sker på baggrund af landsdækkende kvalitetstal.

Det har hospitalet fejret i dag fra morgenstunden, hvor hospitalsledelsen ønskede medarbejdere fra mere end 20 afdelinger stort tillykke med tre førstepladser ud af ni mulige inden for kræftområdet og med kåringen af AUH som Danmarks Bedste Hospital 2024 til behandling af kræft.

- Kåringen af AUH som Danmarks bedste til behandling af kræft i 2024 er en anerkendelse af det høje kvalitetsniveau hospitalets virkeligt dygtige og dedikerede medarbejdere hver dag er med til at sikre for vores kræftpatienter i forhold til udredning, diagnosticering, behandling og pleje. Vi vinder, fordi vi har nogle stærke faglige fællesskaber på tværs af afdelinger og mange faggrupper, der er eminente til at samarbejde ikke blot internt på hospitalet, men også med andre hospitaler både i Region Midtjylland og på landsplan, siger AUH's lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt.

Læs omtalen i Dagens Medicin