Vær en samarbejdspartner, andre gerne vil udvikle nyt sammen med
20.01.2026
Vi skal arbejde på at ændre vores selvopfattelse fra Danmarks bedste hospital til Danmarks bedst samarbejdende hospital.
At være universitetshospital i en sundhedsreform, hvor sundhedsvæsenet i højere grad skal rette fokus mod nærhed, lighed og sammenhæng betyder, at vi sammen står overfor store ændringer fagligt, kulturelt og relationelt. Bevægelsen er startet, men sammen er vi som universitetshospital forpligtiget til at gå forrest i den fortsatte udvikling af det samlede sundhedsvæsen.
Personligt tror jeg på, at når vi skal bevæge os i retning af sundhedsreformens intentioner, så skal ledelsen rettes mod faglighed, fællesskab og en anderledes fremtid.
Fagligt skal universitetshospitalerne fortsat levere udvikling og forskning på højeste niveau. Vi skal se detaljen, det sjældne, det individuelle – men også helheden hos patienten og det fællesskab, der skal sikre sundhed for den enkelte. Det betyder, at vi i fremtiden skal interessere os for det levede liv, krop og sind, sundhed og sygdom.
Med reformen og nye opgaver i hånden har vi mulighed for at udvikle endnu mere. Vi overtager nye ansvarsområder for for eksempel akutsygeplejersker og sundheds- og omsorgspladser, vi skal samarbejde med praksis på nye måder og vi skal udvikle hjemmebehandlingsteam.
Det betyder, at vi også skal være udviklingsmotor for dele af det der foregår udenfor matriklen. Det der foregår både før en indlæggelse bliver nødvendig og selvfølgelig bagefter, uanset hvilket lægefagligt speciale man er.
Det handler om faglighed, og det handler vores patienter. Og det handler om fællesskab og ledelse!
Læs hele indlægget i SundhedsMonitor