Ved hospital i hjemmet har Klinik for Ældresygdomme specialiseret sig i akut at undersøge og behandle ældre mennesker med skrøbelighed i eget hjem uden forudgående indlæggelse. Opstart af behandling kan forgår over hele døgnet. Behandling foregår i patientens eget hjem.
Henvisning
Vi modtager patienter fra praktiserende læger, vagtlæger og via hospitalsvisitationen på AUH.
For at blive henvist til Hospital i Hjemmet skal man være:
- 65+
- Bosiddende i Aarhus Kommune
Henvisning skal være telefonisk aftalt med beredskabsvagt i Ældresygdomme. Inden henvendelse skal der være foretaget klinisk vurdering.
Efter modtagelse af henvisning tages kontakt til relevant pårørende/personale.
Personale
Behandling af den ældre patient med skrøbelighed i eget hjem stiller store krav til de sundhedsfaglige kompetencer.
Personalet i Klinik for Ældresygdomme er tværfagligt og består af læger, sygeplejersker, ergo-og fysioterapeuter.
Forløb - Hospital i hjemmet
Den ældre patient med skrøbelighed besøges i eget hjem og her undersøges patienten.
Undersøgelse består af klinisk vurdering, blodprøver, EKG, blærescanning m.m.
Sygeplejerske kan forud for besøg tage diverse ordinerede prøver.
Behandling kan bestå i opstart antibiotisk behandling peroral eller iv., væsketerapi.
I forbindelse med besøget bliver der i samarbejde med patient og evt. pårørende lagt en behandlingsplan.
Hospital i hjemmet varetages af personalet i Klinik for Ældresygdomme i samarbejde med det sundhedsfaglige personale i Sundhed og Omsorg
Det lægefaglige ansvar for patientforløbet er i det aktuelle behandlingsforløb ved Klinik for Ældresygdomme.
Udførsel af aktuel behandling er hos det sundhedsfaglige personale i Sundhed og Omsorg.
Patient, pårørende og samarbejdspartnere oplyses kontaktdata til Klinik for Ældresygdomme.
Vi samarbejder med:
- Patient og pårørende
- Praktiserende læger
- Kommunale Akutteam Aarhus
- Sundhed og Omsorg
- Akutafdeling AUH
- Ældresygdomme sengeafsnit
- Øvrige hospitalsafdelinger
Funktionsledelse
Oversygeplejerske
Kirsten Marie Buus
Mail: kirsten.buus@aarhus.rm.dk
Ledende Terapeut
Christina Rosendahl Kejlberg
Mail: chrikejl@rm.dk
Overlæge
Marianne Ørum
Mail: marioeru@rm.dk
Overlæge
Overlæge Ane Verholt
Mail: Ane.Verholt@aarhus.rm.dk