Indsatsområder

Sådan arbejder vi med at forbedre patientsikkerheden

  • Utilsigtede hændelser rapporteres og analyseres, og der iværksættes de nødvendige forebyggende tiltag
  • Alvorlige utilsigtede hændelser analyseres dybdegående af et tværfagligt analyseteam med henblik på at afdække forløbet, identificere brist i sikkerheden og iværksætte forebyggende tiltag
  • Hospitalsledelsen og Kvalitetsrådet udpeger indsatsområder for hele hospitalet på baggrund af mønstre og tendenser i rapporteringer af utilsigtede hændelser, proaktiv identifikation af risikofyldte processer og ny viden indenfor patientsikkerhedsområdet
  • Vidensdeling foregår via netværksmøder for patientsikkerhedskoordinatorer, udsendelse af resumeer af dybdegående analyser og nyhedsbreve samt en patientsikkerhedsportal på hospitalets intranet
  • Kurser relateret til patientsikkerhedsområdet afholdes efter behov

Organisering

Sådan har vi organiseret arbejdet med patientsikkerhed

Aarhus Universitetshospital har en Patientsikkerhedsorganisation, der kontinuerligt og systematisk arbejder med at forbedre patientsikkerheden og med at udvikle en kultur, hvor alle taler åbent om fejl og utilsigtede hændelser for at kunne forebygge disse.

Centralt i patientsikkerhedsarbejdet står læring med henblik på forebyggelse samt vidensdeling på tværs i organisationen.

Patientsikkerhedsorganisationen er en del af hospitalets Kvalitetsorganisation. De centrale aktører er: 

    • Ledelserne 
    • Hospitalets risikoteam 
    • Afdelingernes patientsikkerhedskoordinatorer
      og patientsikkerhedsteam

Risikoteam

Hospitalets risikoteam består af to risikomanagere og en klinisk overlæge. Teamet refererer til hospitalets kvalitetsråd. Teamet udarbejder forslag til strategier, indsatsområder og handleplaner på hospitalsniveau, gennemfører analyser og løser andre tværgående opgaver inden for patientsikkerhedsområdet.

Patientsikkerhedskoordinator

Alle afdelinger har én eller flere patientsikkerhedskoordinatorer, der bistår afdelingsledelsen med patientsikkerhedsarbejdet. Flere afdelinger har desuden udpeget patientsikkerhedskontaktpersoner i de enkelte afsnit til at assistere patientsikkerhedskoordinatoren.

Det daglige patientsikkerhedsarbejde foregår i et tæt samspil mellem afdelingsledelser, patientsikkerhedskoordinatorer og risikoteamet.

Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhedi

Styrelsen for Patientsikkerhed holder øje med patientsikkerheden på alle landets hiospitaler og fører derfor jævnligt tilsyn med afdelinger her på hospitalet.

Vi samarbejder med styrelsen om tilsynet og opfølgning på tilsynsrapporterne.

Læs mere og se aktuelle tilsynsrapporter