Strategisk ambition

AUH’s overordnede strategi er beskrevet som det, vi kalder for vores strategiske ambition.

Den strategiske ambition viser en fælles retning for hospitalets udvikling på tværs af fag og specialer med patienten og borgeren i centrum og har AUH’s værdier som fundament.  

Centralt for den strategiske ambition er det, at:

  • Vi møder det hele menneske med den højeste faglighed.
  • Vi tilbyder borgerne sammenhængende, kompetent behandling hele livet, uanset om sygdommen er sjælden eller almindelig.
  • Vi skal også i fremtiden være et stærkt universitetshospital for både Region Midtjylland og Vestdanmark, når det gælder højt specialiseret diagnostik og behandling.

I tillæg til vores strategi og værdier udvælger vi årligt det, som vi kalder et ledelsesfokus.  

Se AUH's Ledelsesfokus (pdf)

 

Værdigrundlag

Vores værdier er forankret i AUHs strategiske ambition om ”Hele livet i de bedste hænder”.

Det betyder, at vi er optaget af at: 

  • Sætte patientens behov først og se det hele menneske.
  • Skabe resultater gennem samarbejde i dialog med patienten, pårørende og kolleger. 
  • Have den højeste faglighed og stræbe efter fortsat udvikling. 
  • Uddanne, udvikle og støtte hinanden med fokus på forbedring og på at lære i praksis. 
  • Har modet til at gå forrest og til at sprænge rammer, så vi gør det svære muligt.

Transformation

I disse år står sundhedsvæsenet og AUH over for en række komplekse udfordringer blandt andet i forhold til en aldrende befolkning og flere borgere med kroniske sygdomme. Det kræver en grundlæggende forandring af den måde, vi er hospital på for, at vi fremadrettet kan skabe mest værdi for borgerne - tættere på, hvor de er.

AUH skal stadig være ét af Danmarks højt specialiserede universitetshospitaler med ansvar for forskning, udvikling og avanceret diagnostik, udredning og behandling, ligesom vi fortsat er lokalhospital for Aarhus og Samsø Kommuner.

Udviklingen går mod, at vi nu også bruger vores høje faglighed til i samarbejde med almen praksis og kommuner at skabe sundhedstilbud for borgerne, der i højere grad end i dag tager afsæt i den enkeltes behov og bidrager til sammenhængende sundhedstilbud uden for hospitalet.

AUH i transformation

Hør mere om vores tilgang til arbejdet med transformation – fra strategisk ledelse, faglige fravalg, implementering af nye teknologier til samarbejder på tværs af sektorer.

Læs mere om AUH i transformation

Lyt til transformationssamtaler på AUH

Ledelse

Region Midtjyllands ledelsesgrundlag 

Ledelse i Region Midtjylland er afgørende for sundhed og velfærd for tusinder af mennesker hver eneste dag. Vi er stolte af at være ledere i en samfundsbærende organisation, der styrer efter politisk, fastsatte mål. Vi tager vores ansvar på os, og vi udfører ledelse med ordentlighed i alt, hvad vi gør. 

Region Midtjyllands ledelsesgrundlag beskriver vores fælles tilgang til ledelse, og hvad regionens tre værdier, dialog, dygtighed og dristighed betyder for os.

I vores tilgang til ledelse går vi til vores opgave, rolle og ansvar med blik for helheden – både kerneopgave, medarbejdere, patienter, borgere, pårørende og den sammenhæng, vi står i. Vi vil lykkes gennem en samarbejdskultur, og skabe meningsfulde resultater og sammenhæng på både kort og lang sigt. 

Læs mere om Region Midtjyllands ledelsesgrundlag og hent værktøjer fx dialogkort, guides m.m. 

Den midtjyske ledelsesmodel

Som en del af Region Midtjylland står AUH på den midtjyske ledelsesmodel, som er et fælles fundament for at drive udvikling, forbedringer og transformation.  

Den midtjyske ledelsesmodel består af tre dele:

  • Et værdibaseret ledelsesgrundlag, som sætter fælles retning
  • Et fælles metodefundament 
  • En fælles møde- og samarbejdsstruktur

De tre spor er indbyrdes afhængige og sætter en ramme og ambition for arbejdet udvikling de kommende år.

Den midtjyske ledelsesmodel

AUHs ledelsessystem

Ledelsesmodellen og ledelsesgrundlaget udmøntes via AUHs ledelsessystem. Ledelsessystemet skaber tydelighed om, hvilke opgaver, roller og ansvar der stilles til hvert ledelsesniveau - og til hver ledelsesstilling. Tilsammen skaber det sammenhæng i ledelsessystemet og ledelseskæden.
Hent AUH ledelsessystem (pdf)

Visioner for AUH

AUH skal gå forrest og finde løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer sammen med andre sundhedsaktører til gavn for hele Region Midtjylland og Vestdanmarks borgere.

Visionsplanen er udarbejdet af regionsrådet i Region Midtjylland og blev godkendt af regionsrådet i januar 2025. Den er et værktøj, der fungerer som bagtæppe for politiske beslutninger for regionsrådet.

Med visionsplanen ønsker regionsrådet at understrege, at Aarhus Universitetshospitals rolle, udvikling og bidrag til et velfungerende sundhedsvæsen har højeste prioritet. Både i ord og handling.

Her kan du læse om regionsrådets visioner for AUH

Ligestilling – Gender Equality Plan (GEP)

Ligestilling er et særligt indsatsområde på Aarhus Universitetshospital.

AUH har en Gender Equality Plan, som er godkendt og underskrevet af Hospitalsledelsen.

Rammerne for ligestilling er en del af AUH's værdibaserede personalepolitik.

Læs mere om AUH's ligestillingsplan (Gender Equality Plan)

Læs mere om AUH's personalepolitik

Bæredygtighed

På AUH arbejder vi for at blive så bæredygtige som muligt.

Bæredygtighed er et særligt indsatsområde i den strategiske udvikling af hospitalet.

Læs om, hvorfor vi arbejder med FNs verdensmål og se status for, hvor langt vi er med de enkelte mål.

Læs mere om bæredygtighed på AUH