Visioner for AUH
AUH skal gå forrest og finde løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer sammen med andre sundhedsaktører til gavn for hele Region Midtjylland og Vestdanmarks borgere.
Visionsplanen er udarbejdet af regionsrådet i Region Midtjylland og blev godkendt af regionsrådet i januar 2025. Den er et værktøj, der fungerer som bagtæppe for politiske beslutninger for regionsrådet.
Med visionsplanen ønsker regionsrådet at understrege, at Aarhus Universitetshospitals rolle, udvikling og bidrag til et velfungerende sundhedsvæsen har højeste prioritet. Både i ord og handling.
Ledelse
Region Midtjyllands ledelsesgrundlag
Ledelse i Region Midtjylland er afgørende for sundhed og velfærd for tusinder af mennesker hver eneste dag. Vi er stolte af at være ledere i en samfundsbærende organisation, der styrer efter politisk, fastsatte mål. Vi tager vores ansvar på os, og vi udfører ledelse med ordentlighed i alt, hvad vi gør.
Region Midtjyllands ledelsesgrundlag beskriver vores fælles tilgang til ledelse, og hvad regionens tre værdier, dialog, dygtighed og dristighed betyder for os.
I vores tilgang til ledelse går vi til vores opgave, rolle og ansvar med blik for helheden – både kerneopgave, medarbejdere, patienter, borgere, pårørende og den sammenhæng, vi står i. Vi vil lykkes gennem en samarbejdskultur, og skabe meningsfulde resultater og sammenhæng på både kort og lang sigt.
Læs mere om Region Midtjyllands ledelsesgrundlag og hent værktøjer fx dialogkort, guides m.m.
Ledelsesgrundlaget indgår som et element i en overordnet regional ramme, hvor et fælles metodefundament og en fælles møde- og samarbejdsstruktur er under opbygning – samlet set udgør det Den midtjyske ledelsesmodel