Clostridium Difficile infektion (CDI) og fæces-transplantation (CLODIFRAIL study)
Formålet er at undersøge, om en geriatrisk skræddersyet intervention til ældre patienter med CDI kan øge overlevelse og forbedre funktionsevne og livskvalitet. Dernæst at undersøge om der er en sammenhæng mellem CDI og skrøbelighed samt at identificere risikofaktorer for tilbagefald af CDI og dødelighed.
En sundhedsøkonomisk analyse skal klarlægge de samlede omkostninger ved en geriatrisk skræddersyet intervention til ældre patienter diagnosticeret med CDI.
Kontaktperson: Tone Rubak, læge og ph.d. studerende, e-mail: toneruba@rm.dk
Samarbejdspartnere: Lever-, Mave-, Tarmsygdomme AUH og Nordic Institute of Health Economics
Hospital i Hjemmet som alternativ til hospitalsindlæggelse for akut syge ældre med skrøbelighed
Formålet er at undersøge et eksisterende Hospital i Hjemmet behandlingstilbud for akut syge ældre med skrøbelighed. Projektet er et evalueringsprojekt og der anvendes både kvantitativ og kvalitativ metode.
Kontaktperson: Anne Hedegaard Arndt, læge og ph.d. studerende, e-mail: anngrs@rm.dk
Samarbejdspartnere: Forskningsenheden for Almen Praksis (akutgruppen) og Institut for Folkesundhed under Aarhus Universitet
Betydningen af 2-årige oplæringsforløb for nyuddannede sygeplejersker
Formålet er at undersøge hvilken betydning, toårige oplæringsforløb for nyuddannede sygeplejersker på medicinsk afdeling har for jobtilfredshed, forventningen om at blive i faget samt for kvaliteten af den sygepleje, patienterne modtager. Som metode til dataindsamling anvendes bl.a. semistruktureret interviews af nyuddannede sygeplejersker og af de fagprofessionelle som leverer oplæringsforløbet.
Kontaktperson: Manja Bjerring Rothenberg, sygeplejerske og ph. d. studerende, e-mail: manjch@rm.dk
Samarbejdspartnere: Medicinsk afdeling på Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers, Sundhed og Omsorg i Horsens Kommune og VIA-University college i Horsens.
Blærekræft hos ældre: Geriatrisk vurdering og intervention mhp. optimering af operative forløb for ældre patienter med skrøbelighed
Formålet er at undersøge, hvorvidt en perioperativ geriatrisk indsats kan bedre det samlede forløb, for ældre patienter med skrøbelighed og blærekræft, der skal have foretaget radikal cystektomi (RC).
Kontaktperson: Katharina Skovhus Prior, læge og ph.d. studerende, e-mail: katans@rm.dk
Samarbejdspartnere: Urinkirurgi og Ældresygdomme på AUH, OUH og Aalborg UH.
Hjemmeside: COMPETENCE
Uhensigtsmæssig medicinering
Formålet er gennem en Delphi proces og et systematisk review at definere klinisk potentielt uhensigtsmæssig receptpligtig medicin til ældre patienter akut indlagt på hospitalet. Dernæst at undersøge om den uhensigtsmæssige medicin øger risikoen for lange hospitalsindlæggelser, fysiske forringelser, plejehjemsbehov og død.
Kontaktperson: Mikkel Juul Jensen, læge og ph.d. studerende, e-mail: mikkel.juul.jensen@auh.rm.dk
Samarbejdspartner: Klinisk farmakologisk afdeling, AUH
Bedre stuegang for ældre med skrøbelighed og deres pårørende
Formålet er at undersøge, hvordan ældre patienter med skrøbelighed, deres pårørende og sundhedspersonalet bedst kommunikerer under hospitalsindlæggelse. Der udføres litteraturgennemgang, en national spørgeskemaundersøgelse blandt eksperter inden for medicinsk kommunikation og ældremedicin, samt kvalitative interviews med patienter og pårørende. Der testes et nyudviklet kommunikationsværktøjs effekt på patientens oplevelse af stuegangen og lægers kommunikative evner.
Kontaktperson: Lene Holst Andersen, læge og ph.d. studerende, e-mail: lehane@rm.dk
Samarbejdspartner: Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Randers
Varighed af akut anæmi og jernbehandling hos ældre med hoftebrud
Formålet er at undersøge om varigheden af akut anæmi perioperativt hos ældre med skrøbelighed og hoftefraktur har sammenhæng med udvikling af delirium. Dernæst at undersøge om jernbehandling giver mindre træthed og færre bivirkninger, når det gives som en intravenøs engangsdosis frem for tabletbehandling i tre måneder.
Kontaktperson: Johanne Kolind Bech, læge og ph.d. studerende, e-mail: Johanne.Kolind.Bech@vest.rm.dk
Samarbejdspartnere: Akutafdelingen, Anæstesiafdelingen, og Ortopædkirurgisk afdeling på Gødstrup Regionshospital og AUH samt Lever-mave-tarmsygdomme på AUH og Regionshospitalet Randers
Udvikling af et dansk elektronisk skrøbelighedsindeks (DANish electronic Frailty Index, DANeFI)
Formålet er, at afdække viden om forskellige typer elektroniske skrøbelighedsindekser i et litteraturstudie, at udvikle et dansk indeks på data fra Tværsporskohorten og at teste indeksets evne til at forudsige død, genindlæggelser og sundhedsydelser på både individniveau og populationsniveau.
Kontaktperson: Laura Katrine Larsen, læge og ph.d. studerende, e-mail: laurls@rm.dk
Samarbejdspartnere: Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, Steno Diabetes Center Aarhus