Kontaktpersoner
Afsnittets opgaver
Fæceslaboratoriet har ansvar for screening og rekruttering af donorer samt fremstilling og håndtering af fæceskomponenter til Fækal Mikrobiota Transplantation (FMT).
Laboratoriet producerer både kapsler og cryobags til klinisk behandling og forskningsprojekter, og varetager registrering, kvalitetssikring og lagerstyring.
FMT anvendes primært ved gentagne infektioner med Clostridium difficile og udføres i tæt samarbejde med afdelingerne for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Infektionssygdomme og Klinisk Mikrobiologi.
Fæceslaboratoriet bidrager aktivt til udviklingen af nye behandlingsformer baseret på tarmens mikrobiota.
Fæceslaboratoriet er en del af afdelingen Blodbank og Immunologi