Hjælp til projekter

Hjælp til forskningsprojekter (forskningsstøtte)

Læs om vores muligheder for at rådgive og hjælpe i andre afdelingers forskningsprojekter; herunder kontaktoplysninger og ansøgningsskema. 

Hjælp til forskningsprojekter - Blodprøver og Biokemi


Kontakt

Projektadministrator Uffe Lund Lystbæk, tlf. 3059 5341,
e-mail: uffelyst@rm.dk

Ansøgningsskema

Baggrund

Blodprøver og Biokemi ved Aarhus Universitetshospital vil gerne udføre praktiske opgaver som led i andre afdelingers forskningsprojekter. Det er typisk blodprøvetagning og analysering af prøver.

I forbindelse med projektplanlægningen kan vi også rådgive om valg af relevante biokemiske analyser, prøvetagning og prøveopbevaring. Vi udleverer også gerne oplysninger omkring analysemetoder, kvalitetssikringsprocedurer og lignende.

Den udvidede forskningsstøtteenhed på Blodprøver og Biokemi kan hjælpe i forbindelse med mere komplicerede opgaver så som:

  • Kompliceret prøvetagning
  • Tidsbestemte prøvetagninger
  • Prøvetagninger uden for dagtid og i weekender
  • Udvidet prøvehåndtering (fx haste, kølecentrifugering, udpipettering af prøver, mærkning af glas, midlertidig nedfrysning af prøver på BoB)
  • Udførelse af specialanalyser/specialopgaver i afdelingens forskningssektion efter nærmere aftale

Enheden tilbyder hjælp alle ugens dage kl. 7-23 året rundt.

Når du påtænker at henvende dig til os, så start med at udfylde ansøgningsskema som sendes til Projektadministrator Uffe Lund Lystbæk  uffelyst@rm.dk

Når skemaet er modtaget vil vi vurdere om vi har brug for yderligere oplysninger, om vi kan løse opgaven og hvad det vil koste.

Du er også velkommen til at kontakte projektkoordinatorer Lene Damm Christensen lenechst@rm.dk Mette Mølby Nielsen memoni@rm.dk for nærmere information og afklaring af mulighed for hjælp til dit forskningsprojekt i forbindelse med den udvidede forskningsstøtteenhed.