Der skal være tale om enten livstruende sygdom eller livsbegrænsende tilstande, begge med komplekse problemstillinger, før Team for Lindrende Behandling kan træde til
Livstruende sygdom
Der er en sandsynlighed for tidlig død, men der er også en chance for langsigtet overlevelse til voksenlivet.
Livsbegrænsende tilstande
Døden er forventet, men ikke nødvendigvis nært forestående.
Komplekse problemstillinger
Når graden af de enkelte problemstillinger er høj, eller der forekommer flere sammenhængende symptomer og/eller problemer.
Fire overordnede grupper
Gruppe 1
Livstruende tilstande for hvilke helbredende behandling er mulig, men hvor behandlingen kan mislykkes. Palliativ indsats kan være nødvendig i perioder med prognostisk usikkerhed og når behandlingen fejler. Børn i langvarig remission, eller som følges efter vellykket helbredende behandling, er ikke inkluderet.
Eksempler: Kræft og irreversibelt organsvigt af hjerte, lever og nyrer.
Gruppe 2
Tilstande hvor der kan være lange perioder med intensiv, livsforlængende behandling, og hvor det samtidig har været muligt at deltage i almindelige aktiviteter for børn, men hvor for tidlig død stadigvæk er en risiko.
Eksempler: Cystisk fibrose og muskeldystrofi.
Gruppe 3
Fremadskridende tilstande uden helbredende behandlingsmuligheder, hvor behandlingen udelukkende er palliativ og ofte kan vare i mange år.
Eksempler: Batten sygdom og mukopolysakkaridose.
Gruppe 4
Tilstande med svære neurologiske handicaps, der kan medføre svækkelse og mod-tagelighed over for helbredsmæssige komplikationer, og som uforudsigeligt kan forværres, men som sædvanligvis ikke anses for at være fremadskridende.
Eksempler: Svære multiple handicaps, såsom følger efter hjerne- eller rygmarvsskader, herunder visse børn med svær cerebral parese”