Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi (EPoS)

Dette forskningsprogram har to hovedformål. For det første, at undersøge om psykosociale faktorer, har en selvstændig betydning for overlevelse og risiko for tilbagefald af brystkræft, der rækker ud over sygdommens alvorlighed.

For det andet, at kortlægge de psykosociale og fysiske kort- og langtidsfølger med henblik på at kunne udpege de grupper af brystopererede kvinder, som kan have brug for særlig støtte og omsorg. Igangværende og afsluttede projekter, som alle tager deres udgangspunkt i en landsdækkende undersøgelse af 3343 kvinder med brystkræft, omfatter bl.a.: 

• Depressions selvstændige betydning for overlevelse og tilbagefald af sygdommen
• Fysisk funktion og motions betydning for overlevelse og tilbagefald af sygdommen
• Forekomst og risikofaktorer for depression
• Forekomst og risikofaktorer for post-traumatisk stress reaktion (PTSD)
• Forekomst og risikofaktorer for smerter og lymfeødem
• Forekomst og risikofaktorer for søvnkvalitet
• Forekomst og risikofaktorer for frygt for tilbagefald af sygdommen
• Forekomst og risikofaktorer for kognitive vanskeligheder
• Forbrug af alternativ behandling og betydning for livskvalitet
• Religiøs tros betydning for livskvalitet

Kontaktpersoner:

• Søren Christensen, sc@psy.au.dk
• Bobby Zachariae: bzach@rm.dk 

Målet med forskningsprogrammet er at undersøge kognitive forringelser som følge af kræftbehandling. Overordnet set undersøges, hvorvidt kræftpatientens kognitive funktionsniveau forringes og betydningen af fysiologiske, psykosociale, sociodemografiske og behandlingsfaktorer herfor.

Centrale forskningsspørgsmål er: Hvilken betydning har behandling med kemoterapi for kræftpatienters kognitive funktion? Hvilken rolle spiller emotionelle faktorer? Hvordan er forholdet mellem kognitiv funktion målt ved neuropsykologisk testning, ændringer i hjernestruktur og selvrapporterede kognitive vanskeligheder? Igangværende og afsluttede forskningsprojekter indenfor programmet omfatter: 

• Kognitive forringelser hos brystkræftpatienter efter behandling med kemoterapi
• Kognitive og neurologiske forringelser hos testikelkræftpatienter som følge af kræftbehandling
• Effekten af Internetbaseret hjernetræning på kognitiv funktion blandt kvinder behandlet for brystkræft

Kontaktpersoner:

• Ali Amidi, ali@psy.au.dk
• Malene Flensborg Damholdt, malefd@psy.au.dk
• Mimi Yung Mehlsen,  mimim@psy.au.dk

En række projekter omhandler afprøvning af nye psykologiske behandlingsmetoder til at afhjælpe psykologiske, sociale og fysiske helbredsproblemer i forbindelse med sygdom og behandling. Blandt afsluttende og igangværende projekter er:

• Kan et kort skriveøvelsesprogram (Expressive Writing Intervention) reducere depression og andre senfølger blandt kvinder behandlet for brystkræft?
• Kan et kort skriveøvelsesprogram (Expressive Writing Intervention) reducere stress forbundet med barnløshed og barnløshedsbehandling og derigennem indvirke positivt på graviditetschancer?
• Kan Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBCT) afhjælpe vedvarende smerter blandt kvinder behandlet for brystkræft?
• Kan Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBCT) som supplement til rehabilitering afhjælpe psykiske og fysiske problemer blandt patienter med KOL?
• Kan Emotions-Regulerings-Terapi (ERT) afhjælpe psykiske og fysiske helbredsrelaterede problemer blandt pårørende til lunge- og mave-tarm-kræftpatienter?
• Kan et Internetbaseret hjernetræningsprogram afhjælpe kognitive vanskeligheder blandt kvinder behandlet for brystkræft?
• Kan Internetbaseret kognitiv adfærdsterapi til behandling af søvnproblemer (E-CBT-I) afhjælpe søvnproblemer blandt kvinder behandlet for brystkræft?
• Kan et Internetbaseret Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (E-MBCT) udviklet i samarbejde med brugerne afhjælpe symptomer på angst og depression blandt personer behandlet for bryst- og prostatakræft?
• Er uddannelsesprogrammer til håndtering af kroniske smerter (Lær at Tackle Kroniske Smerter), angst og depression (Lær at Tackle Angst og Depression) og tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom (Lær at Tackle Job og Sygdom) virksomme?

Kontaktpersoner:

• Bobby Zachariae: bzach@rm.dk
• Mimi Yung Mehlsen,  mimim@psy.au.dk
• Mia O’Toole: mia@psy.au.dk
• Malene Flensborg Damholdt: malefd@psy.au.dk
• Eva Nissen: enissen@psy.au.dk
• Søren Christensen, sc@psy.au.dk

Den ældre patient

Målet med forskningsprogrammet er, at undersøge hvad der kendetegner den ældre kræftpatient: Hvilke behov har den ældre patient? Hvordan støttes den ældre patient? Hvad bør man være særlig opmærksom på i behandling og pleje af ældre patienter? Andre projekter fokuserer på ældre efterladte, f.eks. efter kræftpatienter, og deres psykosociale problemer i form af sorg, post-traumatisk stress, m.m. Afsluttede og aktuelle forskningsprojekter indenfor programmet omfatter: 

• Individuelle informationsbehov hos kræftpatienter
• Aldersbetinget forskelsbehandling i onkologien
• Betydningen af kognitive processer for tilfredshed blandt raske og kræftpatienter
• Alders betydning for tilbud til kræftpatienter. En undersøgelse af personale og patienters holdninger
• Aldersforskelle i sygdomsoplevelse og psykosociale behov
• Kompliceret sorg blandt efterladte

Kontaktpersoner:

• Mimi Yung Mehlsen, mimim@psy.au.dk
• Maja O’Connor, maja@psy.au.dk

En række forskningsprojekter har undersøgt forbrug og effekter af alternativ behandling samt betydningen af patienters tro og eksistentielle overvejelser for livskvalitet:

Er forskellige former for alternativ behandling forbundet med positiv, ingen eller negativ indvirkning på livskvalitet og forløbet af kræftsygdom? Bliver behovet for spiritualitet og religiøs tro større, når man får en kræftdiagnose? Er tro en ressource eller byrde for patienten, som påvirker livskvaliteten? Afsluttede forskningsprojekter indenfor programmet omfatter: 

• Udbredelse og indvirkning af forskellige former for komplementær og alternativ behandling (KAB), tro eller åndelig overbevisning på livskvalitet og sygdomsforløb blandt bryst-, lunge- og nyrekræftpatienter.
• Effekten af healing på kræftceller i reagensglas.
• Fra flerfaglighed til tværfaglighed: metodeudvikling til undersøgelse af healing som individualiseret behandlingsform.
• Akupunktur og placebo til behandling af smerter.
• Tro og spiritualitet blandt danske kræftpatienter – betydning for livskvalitet og mestring.
• KAB og tro blandt hjertepatienter1 og raske2: Er forbrugsmønstret forskelligt fra kræftpatienters?

Kontaktperson:

• Bobby Zachariae: bzach@rm.dk 

Tilfælde af alvorlig sygdom og helbredsforringelse er for langt de fleste mennesker og deres nærmeste forbundet med stress. Psykologiske faktorer, stress og mestring har endvidere betydning for vores adfærd og livsstilsvaner og kan influere på kroppen og dens reaktioner på en behandling. Eksempler på afsluttet og igangværende forskning omfatter bl.a.: 

• Har stress betydning for modtagelighed for infektioner?
• Har stress betydning for infektioner og sygdomsforløb blandt kræftpatienter?
• Hvilke psykologiske og sociale faktorer har betydning for smerteoplevelse ved ægudtagning i forbindelse med behandling for barnløshed (IVF-behandling)?
• Forhold af betydning for livskvalitet blandt psoriasispatienter
• Udvikling af et instrument til måling af livskvalitet blandt børn og unge med psoriasis
• Hvad er omfanget af og hvad har betydning for søvnproblemer blandt psoriasispatienter?
• Genetiske og andre biologiske markører i forbindelse med stress og psykologisk behandling

Kontaktperson:

• Bobby Zachariae: bzach@rm.dk

Enkeltstående forskningsresultater er sjældent tilstrækkelige til at afgøre en sammenhæng eller en effekt. Til vurdering af den eksisterende dokumentation (evidens) for virkningen af behandlinger og sammenhænge af betydning for helbred anvender man i stigende grad såkaldte systematiske reviews og meta-analyser, der nøje gennemgår resultaterne fra alle tilgængelige forskningsprojekter og – hvis det er muligt – beregner de samlede effekter.

Forskere ved EPoS arbejder løbende med at vurdere den eksisterende dokumentation indenfor en række af de forskningsområder, som enheden beskæftiger sig med. Blandt de offentliggjorte og igangværende projekter er:

• Har stress betydning for modtagelighed for infektioner?
• Har stress betydning for reaktioner på vaccination?
• Har hypnose indflydelse på immunsystemet?
• Har stress, angst og depression betydning for graviditetschancer i forbindelse med behandling for barnløshed (IVF-behandling)?
• Kan psykologiske behandlinger afhjælpe psykiske og fysiske problemer blandt KOL-patienter?
• Er mindfulness-baseret behandling effektiv til behandling af angst og depression blandt kræftpatienter?
• Er korte skriveøvelser (Expressive Writing Intervention) effektive til behandling af psykologiske og fysiske helbredsproblemer blandt kræftpatienter og kræftoverlevere?
• Er Kognitiv Adfærdsterapi (CBT) effektiv til behandling af psykiske problemer blandt pårørende til kræftpatienter?
• Har kræftpatienters forventninger betydning for bivirkninger i forbindelse med kemoterapi?
• Har psykologisk behandling efter behandling for overvægt betydning for vægttab?

Kontaktpersoner:

• Bobby Zachariae: bzach@rm.dk
• Mia O’Toole: mia@psy.au.dk