Intro

Kære medicinstuderende, velkommen til jeres ophold på afdelingen for Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital. Vi glæder os til at se dig og dine studiekammerater til klinikophold i 1. semester af kandidatuddannelsen.  Vi mødes den første dag i konferencerummet kl. 08.10. Efterfølgende vil der (se nedenfor) være en kort introduktion. Program for ophold fremsendes men findes også via nedenstående link. Vi forventer, at I møder dagligt fra kl. 08.10 - 15.30 i den periode, vi skal arbejde sammen. I vil i forbindelse med introduktionen få udleveret påklædning, mens I selv skal medbringe neutrale sko og evt. en hængelås til omklædningsrum. I tilslutning til konferencerummet findes ”Studenterloungen” - et mindre rum med PC og taskeskabe med nøgle, hvor I også har mulighed for at have jeres ting.

Kontaktpersoner

- praktiske spørgsmål

  • Lærestolsprofessor, overlæge, ph.d. Elisabeth Bendstrup
  • UPL, klinisk lektor, overlæge, ph.d. Johannes Schmid
  • UPL, afdelingslæge Kathrine Bock
  • Klinisk lektor, overlæge, ph.d. Torben Riis Rasmussen
  • Klinisk lektor, overlæge, ph.d. Tina Skjold
  • Klinisk lektor, afdelingslæge, ph.d. Niels Lyhne Christensen
  • Klinisk lektor, afdelingslæge, ph.d. Anne-Sofie Bjerrum

Første dag

  • Morgenkonference kl. 08.10 præcis i afdelingens konferencelokale (Indgang G, G201, lokale G290-164).
  • Introduktion kl. 08.30 - 09.30: Intro ved UPL, klinisk lektor, overlæge, ph.d. Johannes Schmid og professor, ph.d. Elisabeth Bendstrup.

Efter morgenkonferencen viser overlæge og UPL Johannes Schmid jer rundt i afdelingen og giver en kort introduktion til de enkelte afsnit i afdelingen

Indledning

Hermed følger information om forløbet og indholdet af det kliniske ophold i Lungesygdomme.

Holdleder og vejleder

Et klinisk ophold varer 4 uger. Den første dag gives en kort rundvisning i afdelingen, ved UPL Johannes Schmid. Johannes Schmid er som UPL holdleder og står sammen med lærestoleprofessor Elisabeth Bendstrup og de kliniske lektorer i afdelingen for evaluering og attestation i kompetencebog. De medicinstuderende refererer til holdleder. Alle læger i afdelingen vil gerne hjælpe med vejledning i den kliniske hverdag.

Vi forventer at I er til stede i mindst 80% af jeres ophold. Hvis du bliver forhindret i at komme, bedes du meddele dette til Johannes Schmid, joschm@rm.dk

 

I opholdet indgår der mindst følgende 3 kompetencevurderinger vha. kompetencekort:

  1. Formativ kompetencevurdering mellem 2 studerende i den første uge af opholdet.
  2. Formativ kompetencevurdering midtvejs i løbet af den 2. og 3. uge ved speciallæge, lektor eller professor.
  3. Summativ kompetencevurdering i den sidste uge af opholdet ved UPL, klinisk lektor eller professor.

En typisk dag i Lungesygdomme

8.10. Morgenkonference, 5 minutters morgenundervisning ved læge i afdelingen

8.40. Teamkonference Sengeafsnit, Klinik f. Lungekræftudredning, Allergi Center, Center f. Sjældne Lungesygdomme, Klinik f. Almene Lungesygdomme. Her fordeles opgaverne og I kan få mulighed for selvstændigt at skrive journal på nyhenviste patienter eller lave ambulant kontrol. I kan med fordel aftale hvilke(-n) patient(-er) I skal se den efterfølgende dag, så I har mulighed for at forberede jer på patientens sygdom og sygehistorie.

9-12.30. Klinisk arbejde

12.30-13.00. Middagskonference

13.00-14.00. Bedsideundervisning, 2 dage ugentligt

14.30-15.30 Eksaminatorisk klinik/refleksion 2 dage ugentligt, oftest tirsdage og torsdage

15.30. Fri

Rotationsplan

Vi anbefaler, at den studerende følger arbejdet i afdelingen og at hver student tilknyttes afsnittene i afdelingen på skift, som det fremgår af fremsendt skema.

Udover at deltage i arbejdet i afsnittene anbefaler vi, at den studerende deltager i vagtarbejdet i dag og aftennattetid. Der er lavet et forslag til fordeling af de vagter, Lungesygdomme dækker på forvagtsniveauerne.

Kliniske opgaver

Vi anbefaler, at man under sit ophold i Lungesygdomme deltager i/ser følgende:

      • Spirometri
      • Udvidet lungefunktionsundersøgelse
      • CT thorax/øvre abdomen. Foretages på Røntgen og Scanning.
      • Finnålsaspiration og/eller grovnålsbiopsi fra lungen. Foretages på Røntgen og Scanning primært på patienter under udredning for lungecancer
      • Bronkoskopi
      • Anlæggelse af pleuradræn/pneumothoraxdræn (Klinik f. Lungekræftudredning)

 

Den daglige supervision og undervisning påhviler de læger, der er på arbejde i de pågældende afsnit.

Det forventes, at den studerende under sit ophold i Lungesygdomme tilegner sig følgende færdigheder:

      • Optagelse af journal jf. kompetencekort 1. Den studerende forventes at skrive et antal journaler under sit ophold i klinikkerne, i sengeafsnittet og i vagterne under supervision af stuegangsgående læger, kliniklæger og vagthavende læger.
      • Stuegang og ambulante kontrolbesøg jf. kompetencekort 2.
      • Anlæggelse af venflon
      • Udtagning af a-punktur

Undervisning

Der er daglig undervisning ifm. morgenkonference. Der afholdes eksaminatorisk klinik 2 gange ugentligt, hvor de studerende forbereder et emne og fremlægger det for hinanden under supervision af en erfaren læge. Kliniktimen tager udgangspunkt i kliniske problemstillinger hos patienterne som er indlagt i afdelingen eller ses ambulant i klinikkerne.

Coronavirus/COVID 19

Hvis du oplever symptomer på COVID19 skal du blive hjemme. Vi kan sende dig til en medarbejdertest for at få en hurtig afklaring.

Materiale

I forbindelse med dit semester ophold på afdelingen for Lungesygdomme, får du brug for følgende materiale:

Skemaer & Oversigter

Nyttige links