Forstoppelse i kolostomi - Instruks til sundhedspersonale i primær sektor

• for lidt væske
• stillesiddende arbejde og for lidt motion resulterer i færre tarmbevægelser
• visse lægemidler har forstoppelse som bivirkning
• nogle medicinske og kroniske sygdomme kan forårsage forstoppelse

Første tiltag er hvis det er muligt, at optimere kost, væske og bevægelse.

Desuden skabes overblik over nuværende tarmfunktion:

• hyppighed
• konsistens
• brug af afføringsmidler

Skab systematik ved f.eks. at notere daglig tarmfunktion i en kalender i en periode.

Gerne 2 liter om dagen og gerne i forbindelse med et måltid.

Det kan være en god idé at føre væskeregnskab, indtil patient/borger har fået indarbejdet gode drikkevaner.

Te og kaffe tælelr også med i regnskabet. Kaffe kan hos nogle medvirke til øget rumlen, luft og tynd afføring.

Kostfibre er grove kulhydrater fra kornprodukter, frugt og grøntsager.

Kostfibrene nedbrydes ikke af tarmens fordøjelsesenzymer og nårned i tyktarmen relativt uforandrede. Fibrene binder væske og gør afføringen mere blød og samlet.

Der er mange fibre i rugbrød (både mørkt eller med kerner), fuldkornsbrød, knækbrød (specielt rugknækbrød), fuldkornspasta, fuldkornsris, kartofler, havregryn, grøntsager (specielt kål, løg, gulerødder, selleri, pastinak, rødbeder, persillerod, ærter og bønner) samt i frugt, tørret frugt, tørrede bælgfrugter, nødder og grønt.

Der er mange kostfibre i kål, porrer, løg, gulerødder, selleri, pastinak, rødbeder, persillerod, ærter og bønner. Du kan også  få kostfibre ved at spise frugt og nødder.

Kogte og stegte grøntsager indeholder ligeså mange kostfibre som rå grøntsager.

Frugt kan indtages både rå eller som frugtmos og smoothie.

Kostfibre fra grove kornprodukter er generelt mere velegnede til behandling af forstoppelse end kostfibre fra frugt og grøntsager, men du skal have begge typer for at tarmen kan fungere optimalt.

Motion stimulerer tarmene. Ved bevægelse påvirkes mavemusklerne og tarmene masseres.

Vær fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen. Brug fantasien og få bevægelse ind i din hverdag. Hellere lidt end ingenting.

Mad og drikke stimulerer tarmen og det er en fordel med regelmæssige og hyppige måltider. Det kan for eksempel være 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.

Hvis det ikke er muligt at optimere kost, væske og bevægelse, kan afføringsmidler og/eller klysma være nødvendigt.

Afføringsmidler bruges på samme måde som hos borgere uden stomi, da tarmfunktionen er tilsvarende.

Vi anbefaler at samle dosis til én dosis om aftenen, således at der er afføring om morgenen.

Decideret skyl i stomien, som kaldes irrigation, kan varetages af patient/borger selv, hvis denne er oplært af stomisygeplejerske. Dette da det er en metode, der giver kontrol over tarmen og ikke er til behandling af forstoppelse.

• der benyttes et blødt Foleykateter, gerne str. 20-24
• eksplorationscreme
• et olieklysma (250 ml) eller Fosfatklysma (150 ml)
• gazeservietter, handsker, affaldspose og f.eks. et blåt stykke til afdækning
• tømbar 2 dels stomibandage er at foretrække. Skift af bandage skal så vidt muligt undgås i forbindelse med indgift af klysma, idet pladen ofte vil løsne sig

• stomiposen aftages - pladen skal blive siddende på huden. Lav eventuelt hul på en affaldspose og placer posen omkring koblingskanten på stomipladen for at undgå for meget spild under indgift af klysmaet
• stomien eksploreres for at finde retningen på tarmen. Kateteret med eksplorationscreme på, føres forsigtigt ind i stomien. Indførelse af kateter må ikke forceres og det må ikke gøre ondt på patient/borger
• klysmaet sættes på det bløde foleykateter og gives langsomt
• kateter fjernes umiddelbart efter afsluttet indgift, samtidig med at beholderen holdes sammenklemt
• påsæt ny tømbar stomipose
• effekt observeres og dokumenteres