Knæsektoren varetager den kirurgiske behandling af:
- Artrose (slidgigt), leddegigt og andre tilstande hvor knæets normale funktion er ødelagt
- Problemer med kunstige knæ (knæproteser) fx slidte, løse og inficerede proteser
- Svært destruerede knæled, som kræver centraliseret behandling
I tilfælde af slidgigt, leddegigt etc. kan knæets brusk have lidt uoprettelig skade, og der vil være smerte ved almindelige aktiviteter i hverdagen. I andre tilfælde kan knæet være ustabilt og ude af stand til at yde støtte til f.eks. almindelig gang. Behandlingen ved svære smerter eller instabilitet kan være indsættelse af en knæprotese.
Knæproteser kan efter flere års brug miste deres forankring i knoglen og i sjældne tilfælde kan der opstå betændelse/infektion omkring protesen. Dette kan medføre smerte og instabilitet af en ellers tidligere velfungerende protese. Både løse og inficerede knæproteser kan hos de fleste behandles med fjernelse af den løse/inficerede protese og indsættelse af en ny protese.
Der findes forskellige situationer, hvor knæet bliver svært destrueret, og knæets funktion går tabt. Dette kan enten være på traumatisk basis ved en ulykke eller ved visse sygdomme. I nogle af disse specielle tilfælde kan indsættelse af en knæprotese blive aktuel.
Knæsektoren er bemandet med to overlæger og en afdelingslæge, som alle er speciallæger i ortopædisk kirurgi, og som udelukkende beskæftiger sig med knæprotesekirurgi. Knæklinikken og sengeafdelingens sygeplejepersonale, operationsafdelingens personale og de tilknyttede fysioterapeuter har alle langvarig erfaring med behandlingen og genoptræningen af knæprotese patienter. Behandlingen varetages således af et specialiseret tværfagligt team.
Som det fremgår af ovenstående, er knæsektoren ved Ortopædkirurgisk Afdeling en højt specialiseret sektor, der stræber mod at udvikle og forbedre den kirurgiske behandling af knæprotese patienter. Det er sektorens ambition at tilbyde den allerbedste behandling, pleje og genoptræning. Knæsektoren har tæt samarbejde med idrætssektoren som varetager behandlingen af bløddelsskader af knæet, samt hoftesektoren, som varetager den kirurgiske behandling af hoftelidelser.
Sektorchef, Overlæge
Frank Madsen
Afdelingssygeplejerske (SA3)
Ane Mette Andersen
Driftschef
Overlæge, lektor, ph.d. Søren Rytter
Læger
Sektorchef, overlæge, lektor, ph.d.
Søren Rytter
Overlæge, ph.d.
Daan Koppens
Afdelingslæge
Jacob Beck
Sygeplejersker
Oversygeplejerske
Pernille Didriksen
Specialeansvarlige sygeplejersker
Linda Koldsgaard (sengeafsnit)
Gitte Raae Højbye (sengeafsnit)
Helle Virgitte Thomasen (operationsgang)
Instrukser, retningeslinjer og politiker gældende for knæsektoren, vil fremover opdateres og lagres i knæsektorens dokumentsamling i regionens e-dok.
Du finde følgende instrukser herunder:
Genoptraeningsplan knæambulatoriet
forklarer forhold vedr. udarbejdelse af genoptræningsplaner for patienter, der ses i knæambulatoriet.
TKR - Total-alloplastik i knæet
Denne instruks har til hensigt kort at redegøre for de behandlingsprincipper, der anvendes i afdelingen. Instuksen omhandler indikationer, protesetyper, rehabilitering og kontrol.
TKR - Smertebehandling ved total knæalloplastik
Denne instruks beskriver den præ-, per- og postoperative smertebehandling ved knæalloplastik.
Tromboseprofylakse ved knæalloplastik
Denne instruks redegør for tromboseprofylaksen ved knæalloplastik og knænære osteotomier.
Forskning og udvikling
Uddannelse
Information til yngre læger
I forbindelse med ansættelsen som turnuslæge og introduktionslæge på Ortopædkirurgisk Afdeling vil der være mulighed for at blive tilknyttet Knækirurgisk Sektor ud over den del af ansættelsen, hvor du er tilknyttet skadestuen og skadeambulatoriet.
Hvis du er interesseret i uddannelse i vores sektor, kan du søge en stilling ved afdelingen og anmode om tilknytning ved vores sektor hos den uddannelsesansvarlige overlæge, Claus Möger (claumoeg@rm.dk)
Når du bliver tilknyttet vores sektor, vil vi bede dig gennemlæse følgende:
- Velkomstbrev
- Målbeskrivelsen og din uddannelse i knækirurgisk sektor
- Hjemmesidens information, inkl. instrukser og patientinformation.
Yderligere bedes du gennemlæse de relevante afsnit i lærebogen Ortopædisk Kirurgi (6. udgave, FADL's Forlag, 2006) samt gennemgå afdelingens instrukser.
Sengeafsnit for hofte- og knæpatienter er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social og sundhedsassistentelever.
I sengeafsnittet er ansat to kliniske vejledere, der overordnet er medansvarlig for uddannelse af studerende og elever. Indsatsområderne er introduktionen, oplæring og kompetenceudvikling, samt støtte til de daglige vejlederne i afsnittet. Alle studerende/elever er tilknyttet den kliniske vejleder samt en daglig vejleder (sygeplejerske/sygehjælper/sos.ass).
For hele E-området er der ansat en uddannelsessygeplejerske, Gitte Schmidt og en udviklingssygeplejerske, Berit Pedersen Haa, som skal medvirke til udvikling af sygeplejen og uddannelsen i afdelingen.
Dette kan eksempelvis ske via undervisning af det faste personale, som sparringspartner for de kliniske vejledere og ved at tage initiativer til/være vejleder på udviklingstiltag og projekter.