Om sektoren
Sektoren betjener borgerne i Aarhus med udredning og kirurgisk behandling af sygdomstilstande, som falder inden for begrebet hovedfunktion. Sektoren betjener alle borgere i Region Midtjylland og i et vist omfang hele landet og Færøerne med udredning og behandling af højt specialiserede funktioner.
Hovedfunktion
- Forfodslidelser (slidgigt- og smertetilstande i forfod og tæer, knyster, hammertæer og andre skævstillinger i tæerne)
- Ustabile ankler
- Smertetilstande i anklen som følge af kollisionstilstande (”fodboldankel”)
- Bruskskader
- Sår på fødder hos sukkersygepatienter
Højt specialiseret funktion
- Slidgigt og fejlstilling hos patienter med leddegigt
- Slidgigt og fejlstilling i ankel og bagfod
- Indsættelse af kunstige led (ankel og storetåens grundled)
- Følgeskader efter medfødte foddeformiteter
- Foddeformiteter på baggrund af sygdom i nervesystemet
- Charcotartropati (sukkersygefod)
- Brusktransplantation
- Fodkirurgi hos bløderpatienter
- Brud og ledskred i bagfod og hælknoglen
Sektorchef, Overlæge
Kristian Kibak Nielsen
Driftsledelsen i fod- ankelsektoren
Sektorchef, overlæge Kristian Kibak Nielsen
Overlæge Jørgen Baas
Oversygeplejerske
Birgitte Skovgaard (Sengeafsnit)
Peter Hartz (Klinik)
Læger
Overlæge, Sektorchef Kristian Kibak Nielsen
Overlæge Jørgen Baas
Læge Kristian Henrik Brink Behrndtz
- herudover en række tilknyttede reservelæger
Ansatte på sengeafsnittet
Specialeansvarlig sygeplejerske Kirsten Laursen
Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter
Fysioterapeuter Henrik Lund, Mikkel Sander Johansen, Bitten Munk Hansen
Fod- ankelsekretariatet
Der er 3 sekretærer tilknyttet fod-ankel-sektoren.
Forskning og udvikling
Indhold på vej
Uddannelse
Den højt specialiserede fod/ankel sektor varetager, som en del af Afdeling for Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital, uddannelse på flere niveauer af samtlige personalegrupper.
Dette være sig både klinisk og teoretisk uddannelse. Enten som elevuddannelse af SOSU-assistenter, sygeplejestuderende, medicinstuderende eller lægesekretærelever. Men også postgraduat undervisning, f.eks. basal klinisk vejledning til subspecialisering i fod/ankel kirurgiske procedurer for læger, der allerede har opnået speciallægeanerkendelse i ortopædkirurgi.
Under klinikopholdene på medicinstudiet kan man blive tilknyttet fod/ankelkirurgisk sektor. Her kan man følge sektorens faste læger til større operationer, på den dagkirurgiske klinik eller i ambulatorierne. Herunder også deltagelse i den daglige stuegang og opnå færdigheder i journalskrivning.
Overlægerne fra fod/ankelkirurgisk sektor virker som lektorer ved Aarhus Universitet og varetager undervisning på flere niveauer under medicinstudiet, herunder de afsluttende kirurgiske klinikker på 11. og 12. semester, hvor klinikpatienter fra sektoren også til tider benyttes. Man kan også møde fod/ankelsektor patienter til den afsluttende embedseksamen i kirurgi.
Efter endt medicinsk embedseksamen foregår der klinisk undervisning på alle niveauer:
- Basislæger følger enkelte gange under deres basisuddannelse de fod/ankelkirurgiske læger på den store operationsgang til større og mere avanceret fod/ankelkirurgi.
- Læger i introduktionsstilling kan efter ønske tilknyttes afdelingen og følge det daglige arbejde og måske opnå forfodskirurgiske færdigheder, f.eks. operation af hammertæer
- Læger i hoveduddannelse til ortopædkirurgi har mulighed for at opnå generelle fod/ankelkirurgiske færdigheder gennem formaliseret tilknytning over en periode på typisk 3 måneder.
- Læger med specialistanerkendelse i ortopædisk kirurgi har indtil videre kunnet beklæde afdelingslægestillinger. Dette for at opnå formaliseret undervisning og kirurgiske kompetencer på en A-afdeling/Universitetsafdeling med henblik på at beklæde overlægestillinger på regionshospitaler eller andre steder i regionen/landet.
Uddannelse af studerende og elever
Ortopædkirurgisk Sengeafsnit er uddannelsessted for sygeplejestuderende på 1. semester, 2. semester, 3. semester og 6. semester samt for social og sundhedsassistentelever. Der er som regel 4-6 studerende/elever i afsnittet af gangen.
I sengeafsnittet er ansat kliniske vejledere, der overordnet er medansvarlig for uddannelse af studerende og elever. Indsatsområderne er introduktion, oplæring og kompetenceudvikling, samt støtte til de daglige vejlederne i afsnittet. Alle studerende/elever er tilknyttet den kliniske vejleder samt en daglig vejleder (sygeplejerske eller social og sundhedsassistent).
For hele det ortopædkirurgiske område er der ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Gitte Schmidt og en udviklingsansvarlig sygeplejerske, Berit Pedersen Haa, samt klinisk lektor Ph.d. Pia Kjær Kristensen, som skal medvirke til udvikling af sygeplejen og uddannelsen i afdelingen.
Kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse
Introduktion og oplæring for nyansatte sygeplejersker:
Nye sygeplejersker på afdelingen får et introduktionsforløb, hvor de bliver tilkoblet en mentor (en sygeplejerske med erfaring), som de arbejder sammen med det første stykke tid. De kommer med på ”Kom godt i gang", hvilket er et forløb indeholdende undervisning i sygeplejen i de ortopædkirurgiske specialer samt områder som f.eks. akut sygepleje, sårbehandling, smerter, praktisk biokemi samt overblik, prioritering og samarbejde.
Introduktion og oplæring for social- og sundhedsassistenter:
For nye assistenter er der et introduktionsforløb, hvor de bliver tilkoblet en mentor (en sygeplejerske eller en assistent).