Henvisning
Guide til henvisning af patienter med hofterelaterede smerter:
Om sektoren
Udredning og behandling af hoftelidelser varetages af specialuddannede ortopædiske læger, der udelukkende beskæftiger sig med dette område.
Hoftesektoren arbejder blandt andet med følgende:
- Symptomgivende slid- og leddegigts tilstande behandles typisk med indsættelse af et kunstigt hofteled. Der benyttes veldokumenterede hofteleds-proteser med både cementerede og ucementerede teknikker. Opgørelser fra Dansk Hofte-alloplastik Register har vist, at mere end 80% af de indsatte hofteproteser stadig fungerer efter 20 år og, at 95% af patienterne er ”tilfredse” eller ”mere end tilfredse” med deres nye hofte. Hoftesektorens produktion lever op til disse værdier. Med henblik på at gøre disse resultater endnu bedre foretages løbende evalueringer af nye lovende metoder og materialer med relevans for hoftekirurgi.
- Udskiftning af kunstige hofter ved løshed af protesedele, tilbagevendende ledskred eller andre problemer så som infektion.
- Hoftedysplasi er en medfødt fejludvikling af hofteledskålen, der hyppigt medfører tidlig udvikling af slidgigt. Symptomer på hoftedysplasi kan på et tidligt tidspunkt, før slidgigt udvikling, behandles med ledbevarende kirurgi. Der benyttes en særlig teknik (peri-acetabulær osteotomi (PAO)), som er blevet udviklet af Professor Kjeld Søballe, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Metodens sikkerhed og kvalitet er blevet dokumenteret i en række undersøgelser, der er offentliggjort i ansete videnskabelige fagtidsskrifter. Metodens fordele er blandt andet lav komplikations hyppighed, og hurtig patient mobilisering efter operation. I få tilfælde kombineres metoden med drejning af lårbenet (femur-rotations-osteotomi).
- Medfødt ledskred i hofteleddet (kongenit hofteluksation) opdages hyppigst hos det nyfødte barn. Men en gang i mellem er diagnosen meget vanskelig at stille og lidelsen opdages først efter mange år. På det tidspunkt medfører behandlingen svære kirurgiske problemstillinger så som indsættelse af kunstigt hofteled, balancering af muskler og ledbånd, hensyn til benets nervebaner og blodkar, samt opretning af store benlængde forskelle. Hoftesektoren tilbyder blandt andet ”Paavilainens” teknik, hvor der fokuseres på disse faktorer. Hoftesektorens resultater er også her dokumenteret og publiceret i internationale fagtidsskrifter.
- Symptomer fra interne og eksterne springhofter (coxa saltans) behandles med kombination af fysioterapi, blokader, og kirurgi.
Aktiviteten har været relativ stabil over de sidste år på trods af COVID-19 samt strejke.
serer Hoftesektoren fokuserer endvidere på patientsikkerhed, og på individualiserede optimerede patientforløb med omhyggelig information, kontrolleret narkose med blodbesparende metoder, og effektive genoptræningsforløb. Der bliver løbende kvalitetssikret og hvert år bliver der foretaget audit på alle komplikationer samt uhensigtsmæssige forløb. Dette arbejde resulterede i at afdelingen i 2021 blev kåret til Bedst til behandling af Hoftealloplastik af Dagens medicin.
Hoftesektoren har gennem en årrække haft særlig fokus på at optimere patientforløb før, under og efter operationen. Således har hoftesektoren, i tæt samarbejde med Forberedelse og opvågning, udviklet en ny smertebehandling, som gives til alle vore indlagte patienter. Effekten af denne smertebehandling er blevet dokumenteret i en række undersøgelser på hoftesektoren. Metoden har vist bedre smertelindring, færre bivirkninger og hurtigere mobilisering efter operation end traditionelle smertebehandlinger. Dette har været en betydende faktor i reduktionen i indlæggelsesdage fra tidligere gennemsnit på 8 indlæggelsesdage til de nuværende ca. 1 indlæggelsesdag i forbindelse med indsættelse af hofteleds protese.
Patientdeltagelse i hoftesektorens kliniske undersøgelser foregår på frivillig basis og følger alle gældende regler for såvel god klinisk praksis som god forskningspraksis, og er godkendt af alle relevante organer som f.eks. Etisk Komité. Den enkelte patients eventuelle afslag på deltagelse vil ingen konsekvenser have for patientens forløb, og behøver ikke at være begrundet. I disse tilfælde tilbydes patienten den gældende standard behandling.
Sektorchef, overlæge
Stig Storgaard Jakobsen
e-mail: stigjako@rm.dk
Afdelingssygeplejerske, (SA3)
Pernille Didriksen
e-mail: perndidr@rm.dk
Sektorchef Stig Storgaard Jakobsen
Cand.med., Aarhus Universitet 2003
Ph.d. Aarhus Universitet 2008
Speciallæge i ortopædkirurgi, Aarhus Universitet 2014
Afdelingslæge, Lektor, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital 2014
Sektorchef, Overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital 2017
Overlæge Martin Lamm
Cand.med., Aarhus Universitet 1992
Speciallæge i ortopædkirurgi, Aarhus Universitet 2003
Afdelingslæge, Ålborg Sygehus 2003
Overlæge, Aalborg Sygehus 2005
Overlæge, Århus Sygehus 2007
Sektorchef, Hoftesektoren, Århus Sygehus 2009-2017
Overlæge Morten Bøgehøj
Cand Med Syddansk Universitet, Odense, 2001
Ph.d. Syddansk Universitet, Odense, 2009
Speciallæge i Ortopædisk kirurgi, 2012
Afdelingslæge, Ortopædkirurgisk Afd O, Odense Universitets hospital, 2012
Overlæge Ortopædkirurgisk Afd O, Odense Universitets hospital, 2014 – 2022
Overlæge Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, 2022
Afdelingslæge Mats Bue
Specialeansvarlig Sygeplejerske Linda Koldsgaard
Sygeplejerske
Forskning og udvikling
Der er to tværfaglige teams relateret til hofte- og knæspecialet.
I de to teams arbejdes der målrettet med en udvikling af teamtanken. Dette er valgt med henblik på at sikre, at patienterne oplever et professionelt og sammenhængende indlæggelsesforløb.
Der er således fokus på at kunne yde en kvalificeret behandling, pleje og genoptræning til patienterne og der foregår løbende udvikling af sygeplejen. Afsnittets samarbejdspartnere er bl.a. læger fra de forskellige specialer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, det geriatriske team samt smerteteamet.
Uddannelse
Sengeafsnit afsnit 3 (hofte- og knæpatienter) er uddannelsessted for sygeplejestuderende på 1. semester, 2. semester, 3. semester og 6. semester samt for social og sundhedsassistentelever. Der er 4-6 studerende/elever i afsnittet af gangen.
I sengeafsnittet er ansat kliniske vejledere, der overordnet er medansvarlig for uddannelse af studerende og elever. Indsatsområderne er introduktionen, oplæring og kompetenceudvikling, samt støtte til de daglige vejlederne i afsnittet. Alle studerende/elever er tilknyttet den kliniske vejleder samt en daglig vejleder (sygeplejerske/sygehjælper/sos.ass).
For hele det ortopædkirurgiskeområde er der ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Gitte Schmidt og en udviklingsansvarlig sygeplejerske, Berit Pedersen Haa, samt kliniks lektor Ph.d. Pia Kjær Kristensen som skal medvirke til udvikling af sygeplejen og uddannelsen i afdelingen.
Dette kan eksempelvis ske via undervisning af det faste personale, som sparringspartner for de kliniske vejledere og ved at tage initiativer til/være vejleder på udviklingstiltag og projekter.