I rygsektoren arbejdes der løbende på at optimere og sikre patienten et professionelt og sammenhængende patientforløb. Der er fokus på, at yde en kvalificeret pleje og behandling til patienterne og der foregår løbende udvikling af sygeplejen. Afsnittets samarbejdspartnere er bl.a. læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt smerteteamet.
For hele det ortopædkirurgiske område er der ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Gitte Schmidt og en udviklingsansvarlig sygeplejerske, Berit Pedersen Haa, samt klinisk lektor Ph.d. Pia Kjær Kristensen som skal medvirke til udvikling af sygeplejen og uddannelse i afdelingen.
Dette kan eksempelvis ske via undervisning af det faste personale, som sparringspartner for de kliniske vejledere og ved at tage initiativer til/være vejleder på udviklingstiltag og projekter.
Sygeplejefaglig uddannelse
Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 2, herunder rygsektoren, er uddannelsessted for sygeplejestuderende på 1. semester, 2. semester, 3. semester, 4. semester og 6. semester samt for social og sundhedsassistentelever. Antallet af studerende/elever varierer over året.
I sengeafsnittet er ansat kliniske vejledere, der overordnet er ansvarlig for uddannelse af studerende og elever. Indsatsområderne er introduktionen, oplæring og kompetenceudvikling, samt støtte til de daglige vejledere i afsnittet. Alle studerende/elever er tilknyttet en klinisk vejleder.
Introduktion og oplæring af sygeplejersker:
Nye sygeplejersker på afdelingen gennemgår et introduktionsforløb. De kobles til en mentor (en sygeplejerske med erfaring), som de arbejder sammen med det første stykke tid. Foruden mentorordning er der i introduktionsforløbet arrangeret flere dages undervisning som bl.a. omfatter sygepleje til den ortopædkirurgiske patient samt introduktion til specialerne i både Ortopædkirurgisk sengeafsnit 2 og 3.
I ortopædkirurgisk sengeafsnit 2 og 3, er der udviklet en app hvor nyansatte kan søge brugbar viden i deres introduktionsforløb