Skulder og albuesektoren varetager udredning og behandling af højtspecialiseret skulder- og albuelidelser og betjener således alle borgere i Region Midt og en stor del af øvrige Jylland.
Udredning og kirurgisk behandling af sygdomstilstande, som falder inden for begreberne hoved- og regionsfunktion, varetages i samarbejde med Region Midtjyllands øvrige hospitaler.
Vi er højtspecialiseret i:
- Albuealloplastikker (primære og revisioner)
- Kronisk albueinstabilitet/albuekontraktur
- Kompleks rotator cuff kirurgi – herunder revisionskirurgi og kirurgi med muskeltransposition eller graft
- Revisionskirurgi for skulderinstabilitet med behov for knogletranspostion
- Revisionsskulderalloplastikker
- Skulderartrodese
Skulder og albuesektoren fokuserer på at give patienterne et optimalt patientforløb, som tilpasses den enkelte patients ønsker og behov under hensyn til den højeste faglige kvalitet og sikkerhed. Skulder og albuekirurgerne, anæstesilægerne, afdelingens sygeplejersker og fysioterapeuter arbejder tæt sammen for at nå dette mål.
Henvisning til sektoren kan ske via egen læge, praktiserende speciallæge eller andre hospitalsafdelinger.