Personalet informerer dig om, hvordan du skal forholde dig efter operationen, bl.a. hvornår du kan gå på arbejde og hvornår du må være fysisk aktiv.
Forholdsregler
Du bør undgå at gå for meget.
Når du ligger/sidder ned, skal du have benet oppe. Brug evt. en pude.
Følg lægens anvisninger.
Hvis du har ondt, kan du tage paracetamol for eksempel Pamol eller Panodil. Følg anvisningen fra indlægssedlen.
Du bør undgå tabletter med acetylsalicylsyre, for eksempel kodimagnyl, da det øger risikoen for blødning.
Du skal genoptage din blodfortyndende medicin efter aftale med den læge, der opererede dig.
Videre forløb
Efter operationen bliver du informeret om, hvor og hvornår du skal have fjernet tråde.
Ο Du skal have fjernet tråde hos egen læge, dato ______________________
Ο Du skal have fjernet tråde i Plastikkirurgi Klinik, dato __________________
Ο Anden aftale __________________________________________________
Efter operationen aftaler du og lægen, der opererer dig, hvordan du får svar på vævsprøven.
Du får svar på din vævsprøve:
Ο I et brev
Ο I en telefonsamtale, dato ________________________________________
Dine pårørende er velkommen til at lytte med ved samtalen.
Ο I Plastikkirurgi Klinik, dato ________________________________________
Ο Andet ________________________________________________________
Vi anbefaler, at du bruger "englehud" som for eksempel Micropore-plaster på langs af arret i 3 måneder.
Plasteret vil støtte huden og kan give et pænere ar. Du skal kun skifte plasteret 1 - 2 gange om ugen. "Englehud" kan købes på apoteket.
Du skal beskytte arret mod solen det første år efter operationen. Beskyt arret med tøj, en solstift faktor 50 eller "englehud" og solstift.
Du kan gå i svømmehallen, når arret er helt og uden skorper.
Ved operationen aftaler lægen med dig, hvordan vi anbefaler, at du bliver kontrolleret efter operationen. Kontrolforløbet afhænger af hvilken hudforandring, du har fået fjernet, og hvor på kroppen forandringen sad sad.
Det er ikke unormalt, at der siver lidt blod fra arret den dag, du er opereret. Men begynder det at bløde mere, skal du i 15 min. presse et rent klæde mod arret. Hvis blødningen ikke er standset, gentager du dette i endnu 15 min. Bløder det herefter stadigt, skal du ringe til Plastikkirurgi Klinik, Vagtlæge eller Skadestue.
Tegn på infektion er rødme, hævelse, ømhed, varmefølelse, lugt og betændelse fra arret samt feber. Får du mistanke om infektion, skal du henvende dig til Plastikkirurgi Klinik, Vagtlæge eller Skadestue.
Der kan opstå mørke områder ved operationsstedet som tegn på vævstab. Får du mistanke om vævstab, skal du kontakte Plastikkirurgi Klinik, Vagtlæge eller Skadestue.
Kontakt
Plastikkirurgi Klinik Palle Juul-Jensens Boulevard 35 Indgang C, Plan 2, C 209 Tlf.: 7845 6869
Gå direkte til
Direkte link til denne side: www.fagperson.auh.dk/1129932
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.