Et samlet patientforløb som målestok for god kvalitet

For både Fundamentals of Care, sygeplejens grundpille på AUH, og for CCC, er det samlede patientforløb målestokken for god kvalitet.

Vi sidder på Pia Dreyers kontor på Intensiv, Aarhus Universitetshospital. På bordet ligger en model af Fundamentals of Care, der er referenceramme for sygeplejen på AUH. Vi skal tale om lighed og synergi mellem Fundamentals of Care og Aarhus Comprehensive Cancer Centre.

     

 

”Vi” er Pia Dreyer, medlem af Styregruppen for Fundamentals of Care på AUH, Klinisk specialist på Intensiv, AUH og professor i sygepleje ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet; Jesper Skyttehave Rytter, chefsygeplejerske på Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, AUH og tidligere medlem af CCC-Styregruppen samt interviewer Mette Breinholdt, specialkonsulent i Kvalitet og tilknyttet Aarhus CCC.

 

Sammenhæng på tværs

Pia Dreyer erkender, at hun ikke kender meget til CCC, så Jesper Skyttehave Rytter og Mette Breinholdt lægger ud med at forklare, at grundpillen i Aarhus CCC er at styrke sammenhængen på tværs af kræftindsatsen. Det indebærer, at patienten skal opleve et samlet og koordineret forløb.

- Netop det er jo også motivationen for Fundamentals of Care, siger Pia Dreyer.

Hun fortæller, at da Fundamentals of Care blev udviklet i Australien, var det som reaktion på en tilgang, hvor man kiggede alt for ensporet på den enkelte indsats, og dermed mistede et helhedssyn på patienten. En tilgang, der har ført til talemåden: ”Operationen gik godt – men patienten døde”.  

- Eksempelvis havde man måske ikke været opmærksom på, om patienten var klar og fit for operationen: måske blev der ikke taget hånd om eventuel angst, eller man havde ikke taget højde for patientens tandstatus. Og ja, måske døde patienten ikke, men måtte ”blot” igennem et efterforløb med urinvejsinfektioner, lungebetændelser eller et forløb med angst eller depression. Gener, der kunne være undgået med en mere helheds- og personcentreret sygepleje.

Guidelines og individuel tilgang

- Med Fundamentals of Care søger vi i sygeplejen ind til fundamentet: Vi skal se på den enkelte patient: Hvad er dennes udfordringer? Hvor står hun i livet? Hvad er der af andre sygdomme? Hvordan reagerer hun på sygdom?, forklarer Pia Dreyer og uddyber:

- Vi er blevet rigtig gode til at udarbejde guidelines og følge standarder. Det skal vi også blive ved med. Men vi må ikke glemme at løfte blikket og se, om standarden så også passer til den patient, vi står lige over for. Guidelines kan ikke tage højde for det hele, og opfordrer måske ikke til at se, om Hr. Nielsen har dårlig tandstatus, og her er det så, at det personcentrerede helhedssyn træder ind.

Læs mere om tilgangen til sygepleje på AUH: 

Vores tilgang til sygepleje - AUH til fagpersoner

Patienten i fokus

Aarhus Comprehensive Cancer Centre lyder meget af struktur, retningslinjer og planer. I modellen for Fundamentals of Care er relationen sat i centrum. Her er det sygeplejerskens blik på den enkelte patient der gælder først og fremmest, og så kan blikket derfra flytte sig udad og inddrage forskellige sygeplejefaglige metoder og tilgange. Hvordan kan de to ting hænge sammen?

- Det kan det sagtens, siger Jesper Skyttehave Rytter og uddyber:

- Også i CCC handler det om at tage udgangspunkt i den enkelte patient. For at blive akkrediteret skal vi dokumentere, at vi arbejder strategisk – i modsætning til tilfældigt – med netop patientens perspektiv og den enkelte patients behov.

Kvalitet og data

Aarhus CCC handler også grundlæggende om at arbejde systematisk med kvalitet. Det handler om data og dataoverblik for at have styr på: Hvad er det vi gør? Gør vi det rigtige? Og hvor skal vi sætte ind for at gøre det bedre. Også her ser Pia Dreyer og Jesper Skyttehave Rytter paralleller mellem CCC og Fundamentals of Care.

- Eksempelvis arbejder man inden for Fundamentals of Care med noget vi kalder ”missed nursing care”. Her kigger man på, hvordan det går med patienten, og hvad sygeplejens bidrag har været – eller hvad det burde have været, fortæller hun.

Jesper Skyttehave Rytter trækker ERAS-principperne frem som eksempel. ERAS står for Enhanced Recovery After Surgery, og er en systematisk sygeplejefaglig metode for at tjekke op på, om patienterne er klar til deres operation på forskellige parametre som ernæring, kondition etc., samt en dokumentation, så man kan få data og følge op på kvaliteten.

Faglige forhåbninger

Pia Dreyer fortæller også om “symptom management”, der er en kendt tilgang inden for sygeplejen, hvor man forholder sig til og noterer patientens symptomer: For eksempel patientens subjektive beskrivelse af søvn, smerter, angst og tørst.

Både missed nursing care, ERAS og symptom management er kendte metoder, der kan indgå som en del af Fundamentals of Care. Men Pia Dreyer erkender, at de måske ikke bliver brugt helt så systematisk, som de kunne.

- Her er CCC en oplagt mulighed for, at vi arbejder mere systematisk med metoderne, siger hun og peger dermed frem mod en mere bevidst integration af Fundamentals of Care og Comprehensive Cancer Centre.


Opret en kommentar

ReCAPTCHA ikke løst
Ingen kommentarer

{{comment.PostTitle}}


{{comment.PostDate.substr(0,5)}} kl. {{comment.PostDate.substr(6,11)}} af {{comment.PosterName}}