Den oversete spiseforstyrrelse

23.04.2026

Det er planlagt som én portion aftensmad. Men pludselig er alt maden væk – den mad, der skulle holde i to til tre dage. For mange med Binge Eating Disorder er det en velkendt oplevelse: som et tog, der bare kører derudaf, og som man ikke kan stå af.

Binge Eating Disorder – eller BED – er en spiseforstyrrelse, mange ikke har hørt om. Til trods for at den forekommer lige så hyppigt som anoreksi og bulimi. Nu sætter et dansk forskningsprojekt fokus på lidelsen – og på spørgsmålet om, hvorvidt den samme diagnose dækker over meget forskellige patienter med behov for forskellig behandling.

– De fleste kender spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, men ikke BED. Der mangler viden på området, siger psykolog og ph.d.-studerende Marie Lyngdrup Kjeldbjerg, der er en del af projektet PRODY-BED.

BED er karakteriseret ved tilbagevendende episoder af tvangsoverspisning, hvor man spiser en større mængde mad og oplever at miste kontrollen over sin spisning. Det er ikke et spørgsmål om viljestyrke eller grådighed – det er en alvorlig psykiatrisk lidelse forbundet med betydelig psykiatrisk og somatisk komorbiditet og øget risiko for udvikling af bl.a. svær overvægt.

Der er ikke – som ved bulimi – en regelmæssig kompenserende adfærd. Nogle spiser store mængder på meget kort tid. Andre spiser, til de er ubehageligt mætte, uden at kunne mærke kroppens signaler. Episoderne efterlader typisk følelser af skyld, skam og afsky – og netop negative følelser, er for mange udløsere for tvangsoverspisninger.

For andre spiller eksekutive vanskeligheder en central rolle – udfordringer med planlægning, struktur og impulskontrol, som gør det særligt vanskeligt at regulere spisningen, hvilket kan trigge en overspisning, fx hvis man går forbi en bager, og pludselig mærker en intens craving.

Diagnosen er forholdsvis ny – den kom først med i det officielle sygdomsklassifikationssystem ICD-11 – og det er først for nylig, at egentlig behandling for BED er blevet etableret i Danmark.

Det er netop variationen i lidelsen, der er omdrejningspunktet for PRODY-BED. Projektet undersøger, om patienter med BED kan inddeles i specifikke undergrupper – såkaldte profiler – baseret på tre faktorer: følelsesregulering, eksekutive funktioner og spiseadfærd.

Hypotesen er, at de samme symptomer kan have meget forskellige årsager fra patient til patient, og at det har direkte klinisk betydning, hvilken profil den enkelte tilhører.

– Man kunne tænke, at hvis de har størst vanskeligheder med følelsesregulering, kræver det en anden behandling, end hvis de har størst vanskeligheder med eksekutive funktioner, forklarer Marie Lyngdrup Kjeldbjerg.

I praksis kunne det betyde forskellen på kognitiv adfærdsterapi – hvor man blandt andet arbejder med at etablere faste måltidsstrukturer for at undgå sult – og dialektisk adfærdsterapi, der i højere grad retter sig mod følelsesregulering.

PRODY-BED kommer til at følge 150 patienter fra fem behandlingssteder i Danmark, herunder Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup. Det er et longitudinalt spørgeskemadesign, hvor deltagerne besvarer spørgeskemaer om spiseadfærd, følelsesregulering og eksekutive funktioner inden behandlingsstart, undervejs og ved afslutningen. Derefter følges de op efter seks måneder og et år.

Formålet er at undersøge, om de profiler, man kan identificere ved behandlingsstart, hænger sammen med, hvor godt patienterne klarer sig på sigt og om behandlingseffekten holder.

– Vi vil gerne kunne tilpasse behandlingen til det enkelte individ, siger Marie Lyngdrup Kjeldbjerg.

Hvis projektet lykkes, kan det på sigt bidrage til en mere målrettet og individualiseret behandling af en lidelse, der alt for længe er gået under radaren.