Nye initiativer skal sikre opfølgning på diabetes i psykiatrien

23.04.2026

Patienter med psykisk sygdom har en markant reduceret levetid sammenlignet med baggrundsbefolkningen. En væsentlig årsag til overdødeligheden er, at somatisk sygdom, herunder type 2-diabetes, overses eller ikke behandles rettidigt. Det bekræftes i en ny journalgennemgang.

– Vi gennemgik 500 tilfældigt udtrukne journaler fra psykiatrien, hvor blodprøver indikerede nyopstået diabetes. I over halvdelen af tilfældene var der ikke dokumenteret klinisk opfølgning inden for tre måneder, fortæller Pernille Kølbæk, klinisk forskningskoordinator ved Aarhus Universitetshospital og lektor ved Aarhus Universitet. 

I de tilfælde, hvor der blev fulgt op, blev patienten typisk henvist til egen læge: 

– Når der blev fulgt op, bestod det oftest i en anbefaling om, at patienten skulle kontakte egen læge. Tidligere studier viser imidlertid, at en betydelig andel af patienter med svær psykisk sygdom ikke får fulgt op, hvilket indebærer, at udredning og behandling ofte ikke iværksættes. I psykiatrisk regi blev antidiabetisk behandling kun opstartet i 6 procent af tilfældene, siger Pernille Kølbæk.  

Den manglende opfølgning har flere årsager. Sundhedsvæsenet er organiseret sådan, at patienten selv skal tage initiativ til videre udredning hos egen læge – og det kan være betydeligt vanskeligere for patienter med svær psykisk sygdom.  

Psykiske kernesymptomer som nedsat initiativ og kognitiv belastning kan begrænse evnen til at opsøge og fastholde kontakt til det somatiske sundhedsvæsen. Samtidig kan somatiske symptomer være sværere at registrere og sætte ord på, fordi de opleves diffust eller overskygges af den psykiske symptombyrde. 

Internationale anbefalinger peger derfor på behovet for at bringe behandlingen derhen, hvor patienten allerede er i kontakt med sundhedsvæsenet. 

Det forudsætter dog, at personalet har de nødvendige kompetencer. Derfor gennemføres aktuelt et survey blandt læger, sygeplejersker og psykologer i psykiatrien, der skal afdække erfaringer og behov ved initiering af somatisk behandling – herunder type 2-diabetes – og bidrage med viden om, hvordan indsatsen kan styrkes.

Steno Diabetes Center Aarhus og de to almen voksenpsykiatriske afdelinger på Aarhus Universitetshospital har indledt et tæt samarbejde om at styrke den indsats, der allerede findes i klinikken – ikke med en fuldstændig ny model, men ved at løfte det første trin. 

– Tænk det som en trappe, hvor vi starter nederst med den mindst intensive indsats. Vi vil se, hvad det gør, hvis vi har fokus på opsporing og uddannelse af personalet til bedre at kunne starte first-line behandling, siger Sigrid Bjerge Gribsholt, læge ved Steno Diabetes Center Aarhus. 

Projektet retter sig mod patienter i ambulatoriet og arbejder på tre fronter: tidligere opsporing af patienter med metaboliske risikofaktorer, et kompetenceløft af læger og personale i de psykiatriske afsnit, og digitale værktøjer i BI-portalen, der minder personalet om at handle på afvigende blodprøver. 

Kompetenceløftet handler om at give personalet bedre sparring tæt på klinikken – så de ved, hvad de skal se efter, hvad de skal huske at fortælle patienten, og hvad de kan tilbyde, hvis patienten ikke ønsker den primære behandling.

Indsatsen løser ikke alt, understreger Sigrid Bjerge Gribsholt. Men det er et bevidst valg at starte med den mindst intensive indsats og se, hvad den kan gøre i praksis.

Et kommende randomiseret klinisk studie vil undersøge effekten af en fuldt integreret model, hvor der udarbejdes en behandlingsplan for type 2 diabetesbehandling i psykiatrien i et samarbejde mellem bl.a. en endokrinolog, psykiater og patienten selv.  

Midlerne til projektet er blevet tildelt forskningsprojektleder Pernille Kølbæk og professor Jens Meldgaard Bruun fra Steno fra Danmarks Frie Forskningsfond. Midlerne muliggør bl.a. et 4-årigt postdoc forløb for endokrinolog Mette Søeby fra Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme på Regionshospitalet Gødstrup, som i sin kliniske stilling bl.a. går somatisk stuegang i psykiatrien.  

Målgruppen for forskningsprojektet er bl.a. patienter med svær psykisk sygdom herunder skizofreni, svær depression og bipolar sygdom. Interventionen omfatter tre fælles konsultationer og en psykiatrisk sygeplejerske med tovholderfunktion og som kan tjekke ind med patienten mellem konsultationerne efter behov. Effekten af interventionen sammenlignes med standardbehandling efter 12 måneder.  

Modellen er også den mest intensive og ressourcetunge – øverst på trappen, om man vil.  

– For nogle patienter giver det mening at starte med livsstilsændringer. For andre kan det være nødvendigt at justere den antipsykotiske medicin, som måske har bidraget til vægtøgning eller opstarte antidiabetes behandling. Det vigtige er, at vi laver en plan sammen med patienten, siger Mette Søeby. 

Studiet skal også belyse, hvilke patienter der har brug for netop denne intensive indsats – og hvem der kan klare sig med de forbedringer, der arbejdes på i klinikken selv.  

Studiet udspringer af den forudgående journalgennemgang og er udviklet i et tæt samarbejde mellem bl.a. regionshospitalerne i Gødstrup og Viborg samt leder af forskningsenheden i Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital, professor Søren Dinesen Østergaard. 

For patienter med psykisk sygdom er risikoen for type 2-diabetes to til tre gange højere end i baggrundsbefolkningen. Samtidig debuterer sygdommen tidligere og behandlingen iværksættes ofte senere end i baggrundsbefolkningen.  

På tværs af de igangværende initiativer er der en fælles erkendelse af, at reduktion af overdødelighed forudsætter et tættere og mere integreret samarbejde mellem psykiatri, somatik og almen praksis. 

– Der er mange ting, der arbejder imod patienterne. Derfor er vi nødt til at være ekstra opmærksomme, siger Sigrid Bjerge Gribsholt. 

De aktuelle projekter bidrager med vigtig viden om, hvordan indsatsen kan styrkes – både gennem organisatoriske ændringer, kompetenceudvikling og nye kliniske samarbejdsmodeller.