04.02.2026
Et komplekst organ
Hjernen er et komplekst organ – milliarder af nerveceller, der snakker med hinanden og danner en oplevelse af verden. Men hvad sker der, når kommunikationen går i ubalance og hjernen begynder at danne oplevelser afkoblet fra verden – som stemmer ingen andre kan høre?
Det er de spørgsmål, læge og hjerneforsker Oskar Jefsen forsøger at besvare. 70 % af patienter med nydiagnosticeret skizofreni hører stemmer.
Hvis vi kan forstå, hvad sker i hjernen ved stemmehøring, kan vi komme tættere på at forstå, hvorfor nogle udvikler skizofreni.
Med millisekund-præcise målinger af hjernens aktivitet undersøger Oskar, hvordan subtile forstyrrelser i kommunikationen mellem hjerneområder kan være nøglen til at forstå – og i fremtiden behandle – symptomer som stemmehøring.
– Hjernen er superhurtig. Vi skal være lige så hurtige, hvis vi skal måle, hvad den laver – derfor bruger vi magnetoencefalografi, MEG.
Tidlige tegn
Oskar brugte MEG til at undersøge unge, der har en forælder med skizofreni eller bipolar lidelse. Deltagerne indgik i The Danish High-Risk and Resilience Study – VIA, et stort dansk kohorte-studie, og målet var at finde tidlige tegn på psykisk sygdom.
– Vi ved, at mennesker med skizofreni og bipolar lidelse har mindre ‘overraskelsessignal’ i hjernen end raske. Det er hjernens respons, når noget uventet sker. Vores scanninger viste små forandringer i, hvordan hjernen bearbejder disse overraskelser hos dem, der var familiært disponerede for sygdom, forklarer han.
De unge blev første gang undersøgt som 15-årige og nu undersøges de igen, hvor de er fyldt 19 år.
– Vi er selvfølgelig meget interesseret i at se, hvordan det går de unge. Og om noget af det, vi har målt, da de var 15, kan bruges til at forudsige, hvem der udvikler sygdom senere.
Kan du høre noget?
I et nyt projekt stiller Oskar skarpt på hørehallucinationer hos mennesker med skizofreni. Hørehallucinationer er et af de mest almindelige symptomer ved skizofreni. Stemmer, som taler til én eller om én, og som ingen andre kan høre. For nogle er de påtrængende og bebrejdende og kan føre til isolation og ændret adfærd.
– Når personen sidder i MEG-scanneren, bruger vi en særlig test, som kan fremkalde noget, der ligner en hørehallucination – altså, at man hører noget, selvom der ikke er nogen lyd. Alle mennesker, raske som syge, kan blive snydt af testen, men vi ved fra tidligere forskning, at det oftere sker, hvis man hører stemmer. Det nye er, at vi skal fange, hvad der sker i hjernen, når de kunstige hallucinationer fremkaldes.
På den måde undersøger han, hvilke mekanismer der ligger til grund for, at man hører stemmer.
– Patienterne undersøges igen et år efter. Har de forskellige hjerneresponser fra start af? Og kan vi forudsige, hvordan det kommer til at gå dem? Fortæller Oskar.
Patienterne er en del af Region Midtjyllands Skizofreni (RMS) kohorte, som ledes af forsker og læge Ole Köhler-Forsberg fra Afdeling for Psykoser.
Målrette behandling
I dag behandles skizofreni relativt ensartet, selvom symptomerne varierer. Men Oskar ser et fremtidigt potentiale i at skræddersy behandlingen til den enkelte.
– Hvis vi kan forstå mekanismerne bag hørehallucinationer bedre, tror jeg også, vi kan blive bedre til at behandle dem, om det så er med medicin, neurostimulation eller terapi. Og måske kan en viden om mekanismerne hjælpe os med at beslutte, hvilke patienter, der skal have hvilken behandling.
Et skridt ad gangen
Et symptom ad gangen. Det har været Oskars metode til at få greb om skizofreni, og det fortsætter han med:
– Der findes jo også mennesker med skizofreni, som ikke hører stemmer, men som f.eks. ser ubehagelige ting, der ikke er der. Og det er jo nærliggende at tænke, at det involverer andre systemer i hjernen. Det skal vi selvfølgelig også undersøge en gang, fortæller han.
Selv om han er bevidst om begrænsningerne, ser han det som nødvendigt at bevæge sig lag for lag gennem hjernens gåder.
– Hvis vi skal have en chance for at koble hjerneforandringer med psykotiske oplevelser, nytter det ikke noget at skære alle psykotiske symptomer over én kam. Psykose er meget forskelligartet, og vi finder næppe én hjerneforandring, der forklarer det hele. Vi er nødt til at tage et symptom ad gangen, og så samle trådene efterfølgende, siger han.