Ser patienter og læger det samme helbredsbillede?

04.02.2026

Mennesker med psykisk sygdom dør i gennemsnit 15 – 20 år tidligere end andre. Rygning, manglende motion og usunde kostvaner fylder mere, og fysisk sygdom opdages ofte sent. Men kan vi blive bedre til at opspore dårligt helbred hos personer med svær psykisk sygdom?

Det spørgsmål har medicinstuderende Nikoline Busk undersøgt i et forskningsforløb hos Retspsykiatrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital. Her har hun set nærmere på, hvordan retspsykiatriske patienter vurderer deres egne fysiske symptomer – og hvordan det stemmer overens med lægens vurdering.

– Vores undersøgelse kan måske hjælpe os til at forstå, hvordan vi skal se på sygdomsbilledet hos patienter med svær psykisk sygdom. Måske studiet kan være med til at se på, om opfattelse af sundhed og sygdom er anderledes hos personer med alvorlig psykisk lidelse, fortæller Nikoline.

I studiet vurderede patienterne selv deres fysiske helbred på en skala fra 1–5. Disse vurderinger blev sammenlignet med en læges faglige vurdering, der blandt andet ser på funktionsniveau og behov for hjælp i hverdagen.

– Vores undersøgelse har vist, at der er meget dårlig overensstemmelse mellem, hvordan patienterne og fagpersonerne vurderer helbredet, forklarer Nikoline.

Formålet var ikke at afgøre, hvem der har ret, men at undersøge, om der er overensstemmelse mellem vurderingerne. Forskellene rejser vigtige spørgsmål: Hvad gør man, når patienten føler sig meget syg, men lægen ikke ser samme billede? Når patienten oplever sig rask, mens lægen vurderer det modsatte? Og hvordan bedriver man sundhedsfremmende arbejde, når der er uoverensstemmelse i oplevelsen af sygdom?

Retspsykiatriske patienter er ofte blandt de mest fysisk og psykisk syge i vores samfund. De har dårligere adgang til almen lægehjælp og kan gå rundt med uopdagede sygdomme. Samtidig er mange indlagt i flere år, som giver en særlig mulighed.

– Vi har mulighed for at arbejde med patienternes sundhedsforståelse, siger Nikoline.

67 indlagte retspsykiatriske patienter deltog i undersøgelsen. De besvarede et spørgsmål om deres helbred fra et standardiseret spørgeskema SF-12, mens en læge vurderede det fysiske helbred ved brug af Clinical Frailty Scale (CFS).

– 79 % vurderede deres helbred som ‘godt’ eller ‘bedre’. Det gjorde de på trods af, at mange havde betydelige risikofaktorer: rygning, forhøjet blodtryk, overvægt og øget risiko for kardiovaskulær sygdom, siger Nikoline.

Det peger på, at patienternes oplevelse af helbred ikke nødvendigvis afspejler de risikofaktorer, vi som sundhedsprofessionelle er opmærksomme på.

– Resultaterne fra undersøgelsen viser, at vi som fagfolk skal være forsigtige med at bruge selvvurderet helbred som indikator for retspsykiatriske patienters faktiske helbredstilstand, siger Nikoline.

Studiet viser, at der kan være forskel på patientens oplevelse af helbred og de risikofaktorer, lægen finder. Det er to forskellige mål, som giver hver deres – men supplerende – viden. Det ene kan derfor ikke stå alene uden det andet.

– Vi har lavet undersøgelsen i retspsykiatrien, men det kunne tænkes, at resultaterne ville se ens ud i almenpsykiatrien. Det taler jo lige ned i den igangværende sammenlægning mellem somatik og psykiatri, hvor det bliver vigtigt at sikre, at vi forstår hinandens sprog, når vi taler om fysisk helbred, fortæller Nikoline.