Auditbesøg: Et kærligt klap

Selvom spørgsmålene til hospitalets praksis var skarpe og kritiske, var der udbredt fornøjelse med besøget fra langt de fleste af de medarbejdere, der var udvalgt til at mødes med auditørerne. Medarbejderne følte, at besøget havde trykket på hospitalets praksis på en kompetent og konstruktiv måde, der har potentiale til at flytte hospitalet i en positiv retning.

- Det var både sjovt, spændende og rart at blive udfordret lidt. At komme ud af sin komfort-zone. Man får øjnene op for, at der er noget at arbejde med. Så det var et kærligt klap, fortæller eksempelvis Bodil Abild Jespersen, ledende overlæge i Enhed for lindrende behandling, og med i sessionen om smerte- og lindrende behandling.

Der var dog også de, som oplevede, at auditørerne spurgte uden for rammen, at audit-interviewet føltes som en eksamen og det skabte frustration hos nogle, at auditørerne i nogle tilfælde valgte ikke at gennemgå det materiale, deltagerne havde forberedt.

Indtrykket hele vejen rundt var, at auditørerne var top kompetente og havde skarpe, relevante spørgsmål.

- Man kunne ikke bare glide af, siger Anders Riegels Knudsen, overlæge på Mave- og Tarmkirurgi. Under audit repræsenterede han en gruppe af ledere af multidisciplinære teams (MDT).

Selvom auditørernes kompetente og skarpe spørgsmål til tider satte deltagerne under pres - ”Man kunne godt have lyst til at gå i forsvar” - som en af deltagerne udtrykte det, - så var auditørernes evne til hurtigt at identificere hospitalets udfordringer, styrker og muligheder afgørende for, at deltagerne oplevede, at de fik noget ud af mødet.

- Vi er jo nogle primadonnaer. Vi mener selv, vi er dygtige og gør det godt. Så vi vil jo kun lytte, hvis vi oplever, at dem der siger noget til os faktisk har styr på deres ting, siger chef for Kvalitet, Lisbeth Kallestrup.

I alt gennemførte auditørerne tilsammen ca. 30 møder og rundvisninger med deltagelse af ca. 155 medarbejdere samt repræsentanter for patienterne. Og hvad var det så, de interesserede sig for, auditørerne, og som gav anledning til refleksion over egen praksis hos deltagerne?

Overordnet handlede spørgsmålene om systematik, en strategisk tilgang og sammenhæng inden for områderne:

• Organisation og ledelse
• Forskning
• Kvalitet og data
• Patientinvolvering
• Samarbejde mellem afdelinger på tværs af patientforløbene

”Hvorfor er det netop seks kræftsygeplejersker, I har på jeres afdeling?” blev der eksempelvis spurgt.

”Hvordan overvåger I komplikationer? Og hvordan holder I styr på, om I følger retningslinjerne, hvor ofte I afviger, og hvorfor?”, lød andre spørgsmål.

Eller:

”Hvordan får patienterne fat i jer 24/7 og hvordan ved de, hvem de skal ringe til?”

Spørgsmålene gav anledning til refleksion hos deltagerne. Således også hos oversygeplejerske på Kræftafdelingen, Stina Niemi Stenberg Hansen. For selvom patienterne på Kræftafdelingen godt kan få fat i personalet døgnet rundt, hvordan ser det så ud for patienten, hvis man kigger på det samlede forløb:

- En patient, der har et forløb på tre måneder, har måske op til 5 forskellige kontakter og patienterne kan opleve, at det er svært at finde ud af, hvornår de skal bruge hvilken kontakt. Det kan eks. være i overgangen fra kirurgi til onkologi.

Også inden for forskning var der fokus på sammenhæng i indsatsen. Eksempelvis spurgte auditørerne ind til, hvordan de forskellige Clinical Trial Units, hjælper hinanden på tværs af hospitalet, og om der er overblik over, hvad huset har af biobanker.

Patientinvolvering var også et gennemgående emne. Eksempelvis i interviewet med gruppen af sygeplejersker.

- Vi har jo patientinvolvering. Men samtidig er det også noget, vores patienter efterlyser mere af. Og det er helt sikkert noget, vi som hospital kan blive bedre til at gøre mere systematisk, reflekterede Charlotte Østenfjeld Beck fra Mave- Lever og Tarmsygdomme efter auditinterviewet.