Kræftindsatsen i tal

Kræft er den sygdomsgruppe, der fylder mest på Aarhus Universitetshospital. Kræftpatienterne udgør 29 pct. af det samlede antal patientkontakter. 
 
I 2023 behandlede vi cirka 23.000 unikke kræftpatienter (prævalens), hvoraf de 10.000 var nye kræftpatienter (incidens) 
 
Endvidere udførte AUH mere end 11.000 kirurgiske indgreb. 
 
Over en 10-årig periode har antallet af nye patienter været stabilt. Til gengæld er der en stigning i antallet af det totale antal kræftpatienter. Det betyder, at hver patient fylder mere i regnskabet. 

Fordeling på hospitalet

39 ud af hospitalets kliniske og parakliniske afdelinger er involveret i kræftindsatsen. De ti afdelinger, hvor kræft fylder mest er: 

  • Dansk Center for Partikel Terapi (100%)
  • Kræftafdelingen (100%)
  • Blodsygdomme (90%)
  • Plastik- og Brystkirurgi (80%)
  • Urinvejskirurgi (51%)
  • Nuklearmedicin og PET (47%)
  • Mave- og Tarmkirurgi (40%)
  • Blodbank og Immunologi (31%)
  • Røntgen og Skanning (29%)
  • Blodprøver og biokemi (26%)
  • Øre-, Næse-, Halskirurgi (24%)

Faciliteter og udstyr

På AUH er alle medicinske, kirurgiske og paramedicinske discipliner på et enkelt sted, og patienterne behandles af specialister i multidisciplinære teams.

Kræftfaciliteter omfatter blandt andet:

  • 7 PET/CT hvoraf 1 helkrops PET/CT
  • 1 PET-MRI
  • 15 MRI
  • 2 gammakameraer
  • 4 SPECT/CT
  • 16 CT-skanninger
  • 3 cyklotroner
  • Mulighed for kikkertundersøgelser af både luftveje og tarmsystem.
  • 3 kirurgiske robotter

Kræftbehandling

AUH dækker de fleste af de moderne strålebehandlingsteknikker inklusive det eneste nationale protonterapicenter i Danmark (Dansk Center for Partikelterapi) - Dansk Center for Partikelterapi

Personlig medicin er højt prioriteret, og AUH rummer også omfattende kræftbiobanker, en stor højtydende computerfacilitet og en omfattende næste generations sekvenseringsfacilitet med adgang til helgenomsekventering. 
  
Nuklearmedicin og PET udfører alle gængse radionuklid-terapier. 

Kræftforskning

Inden for kræftområdet på AUH er der allerede en velfungerende tværfaglighed, multidisciplinære kompetencer samt velintegreret klinisk og basal forskningsarbejde med Aarhus Universitet. AUH og Aarhus Universitet har en bred vifte af kræftforskning lige fra grundvidenskab, prækliniske studier til translationel og klinisk forskning, herunder interventionsforsøg.

AUH og AU har gode videnskabelige faciliteter, et omfattende internationalt netværk, og de kliniske forsøgsenheder på AUH har mere end 50 igangværende kræftforsøg. 
 
AU Health og Aarhus Universitetshospital har en fælles strategi for klinisk sundhedsvidenskabelig forskning 2023-2027. 

Strategi for kræftforskning (dansk).pdf

Strategy for Cancer Research (engelsk).pdf

Uddannelse og kompetenceudvikling

AUH står for uddannelse af alle sundhedsprofessionelle i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og VIA University College. 
 
Hospitalet driver desuden kompetenceudvikling på kræftområdet. 
  
Uddannelse og kompetenceudvikling omfatter blandt andet ph.d.-studerende, læger, kræftsygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og radioterapipersonale. 

Kræftstrategi

For at styrke den målrettede og systematiske udvikling af kræftindsatsen har Aarhus CCC udarbejdet en Kræftstrategi for 2025-2027. Strategien indeholder fire strategiske spor med dertilhørende udviklingsområder for kræftområdet:

  • Fokus på patienten
  • Faglig udvikling
  • Kvalitet og data
  • Forskning

Se strategien:

Læs mere om kræftindsatsen i Aarhus CCC: