Astma & Allergi

I et nyt forskningsprojekt vil forskere fra AUH's Astma og Allergicenter undersøge effekten af fysisk træning for personer med svær astma.

Fysisk aktivitet har dokumenteret effekt på astmakontrol og derfor livskvalitet hos patienter med mild og moderat astma. Men for personer med svær astma er effekten af målrettet fysisk træning stort set ikke belyst, selvom det foringer livskvaliteten blandt cirka 55.000 danskere, hvor hovedparten er unge i alderen 15-25 år.

For at forskningsprojeket bliver en realitet mangler AUH's Astma og Allergicenter 800.000 kroner til at undersøge, om individuelt tilrettelagt træning kan forbedre sygdomskontrol, livskvalitet og fysiske parametre patienter med svær astma.

Studiet vil fokusere på de mekanismer, der ligger bag potentielle forbedringer, herunder systemisk og luftvejsinflammation, lungefunktion og hyperresponsivitet i luftvejene.

Bag projektet står ph.d.-studerende Simon Patrzalek. Han forklarer:

- Målet er at hjælpe patienter med svær astma til en bedre hverdag. Vi ved, at fysisk aktivitet kan gøre en forskel, men mange med svær astma tøver med at være aktive af frygt for at forværre deres symptomer. Vi ønsker at skabe evidens for, at en individuelt tilpasset træningsindsats kan forbedre både livskvalitet og sygdomskontrol – og samtidig give indsigt i, hvordan vi bedst kan støtte dem i en mere aktiv livsstil.

Igangsættes projektet kan det få stor betydning for behandlingen af svær astma, som trods relativt få patienter – under 10 % af alle med astma – står for en væsentlig del af sygdomsbyrden og sundhedsudgifterne relateret til astma i Danmark.

I spidsen for det påtænkte studie står Afdelingslæge Lungesygdomme Soran Peshbahar.

I dette studie undersøges, om patienter med svær astma, der får det biologiske lægemiddel dupilumab, kan nøjes med færre doser (og dermed mindre medicin) samtidig med opretholdelse af astmakontrol.

Behandlingen fører til markant effekt, så hovedparten bliver fri for astmaforværringer, samtidig med at langt de fleste kan trappes helt ud af den bivirkningstunge prednisolon (et binyrebarkhormon).

Behandlingen er dog omkostningstung for samfundet og den enkelte patient. Der er udgifter til både medicin (dupilumab koster ca. 130.000 kr. årligt pr. patient), udlevering af lægemidlet til hjemmeadministration og administration i sygehusregi, idet medicinen gives som indsprøjtning hver anden uge. Med vores nuværende viden står patienterne til at fortsætte biologisk behandling livslangt uden dosisjustering.

I 2024 havde vi i Danmark knap 2.000 astmapatienter i biologisk behandling, heraf 1/3 i dupilumab, fordelt over hele landet. Antallet af patienter i denne behandling er stigende.

Vores hypotese er, at patienter, som har fået dupilumab i et år og opnået effekt, kan nøjes med mindre medicin uden tab af astmakontrol. For patienten vil det betyde færre hospitalsbesøg, den lavest mulige medicindosis med bedst mulig effekt (og dermed færre indsprøjtninger) samt minimal risiko for bivirkninger. Behandlingen vil herved blive individualiseret. Samfundet kan bruge denne besparelse på andre sundhedsindsatser.

Luftrør uden astma(tv) sammenlignet med luftrør med svær astma.

Vi vil inkludere 100 patienter, som ved lodtrækning fordeles i to grupper. En gruppe der fortsætter deres vanlige dosis hver 2. uge, og en gruppe der nedtrappes i dosis ved at forlænge intervallet mellem indsprøjtninger til hver 3. uge i 6 måneder og derefter hver 4. uge i yderligere 6 måneder. Vi vil herefter bl.a. analysere antallet af astmaforværringer, lungefunktion samt foretage celleanalyser i grupperne.

Der er udarbejdet en detaljeret protokol for projektet.

Resultatet vil blive publiceret i anerkendte tidsskrifter og fremlagt for videnskabelige selskaber (Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Allergologisk Selskab, European Respiratory Society). Herudover kan resultatet danne grundlag for nye retningslinjer inden for astmabehandling.

Studiet er et skridt mod personaliseret medicin, hvor doseringen målrettes den enkeltes behov.