Slagter

Uddannelsen varer ca. 2 år og 6 måneder - 4 år og 3 måneder inklusiv grundforløb 1+2.

Læs mere om uddannelsen på ug.dk

Opgaver

Under din oplæring på Aarhus Universitetshospital er du ansat i Centralkøkkenet og i hospitalets kantiner.

Her lærer du at opskære hele og halve økologiske grise og køer samt at fremstille lækre pålægsprodukter, leverpostej og pølser.

Slagteriet leverer alt det kød og pålæg, der skal bruges til forplejning af patienterne på hospitalet samt en stor del af det kød og de pålægsprodukter, der bruges til vores gæster i cafeerne.

Som elev har dumulighed for at komme rundt i køkkenet og cafeerne og få en fornemmelse af, hvordan slagteriets produkter anvendes i produktionen.

I køkkenet har vi fokus på sundhed, saft og kraft samt høj hygiejne og derfor er det vigtigt, at de produkter der fremstilles er af høj kulinarisk og hygiejnisk kvalitet, uden unødvendige tilsætningsstoffer og at de fremstår indbydende i alle sammenhænge.

Vi forventer at eleverne:

  • er interesseret i faget
  • tager ansvar for egen læring
  • har et godt håndelag
  • har mod på at samarbejde med mange mennesker

Når du skal i oplæring, bliver du ansat i Centralkøkkenet i afdelingen Mad- og Ernæring, hvor der er en oplæringsvejleder, der tager hånd om hele dit forløb.

Det er køkkenet, der planlægger din opstart og modtagelse i afdelingen og kontakter dig med mere information.

Din kommende afdeling

Herunder kan du se, hvilke informationer, Mad- og Ernæring har til forskellige målgrupper:

Informationer om mad og drikke til patienter og pårørende (på auh.dk)

Afdelingens informationer til jobsøgere, samarbejdspartnere m.fl. (på fagperson.auh.dk)