Status 2019
AUH er en del af en grøn kile i Aarhus og forbundet med bl.a. Vestereng og Brendstrupkilen.
AUH's matrikel er udvidet og udgør blandt andet 80 ha udeareal, hvor der er et bredt udvalg af planter, stauder, buske og træer, der giver mulighed for et mangfoldigt dyreliv.
AUH anvender ikke sprøjtegift, og Teknisk Afdeling arbejder ud fra Naturbeskyttelsesloven, Aarhus kommunes "Naturkvalitetsplan 2013-2030" og miljøministeriets "Handlingsplan for invasive arter".
Ca. 20 ha af matriklen er naturområde med regnvandsbassiner, pletvise skov arealer og naturgræs. Odderen, som for 30 år siden næsten var udryddet i Danmark, lever i naturområdet.
Driften af området blev ændret til Rewilding i 2017, dvs. naturlig afgræsning.
Koldkær Bæk er blevet fritlagt i f.m. byggeriet, og der er store arealer hvor der er mulighed for oversvømmelse i naturområdet, hvilket gør at vi kan optage store regnmængder.
Med hensyn til truede dyr er AUH's fokus primært at bevare odderens levested, bibeholde arealer for harer og mus i naturområdet.
Vi har opsat fuglekasser til småfugle, falke og ugler.
Desuden er der fokus på at skabe levesteder for bier og andre pollenbærere, der har brug for nektar, herunder sommerfuglene. Der er lagt blomsterløg i ca. 90 % af Palle Juul-Jensens Boulevards heller. Ca. 50 % er blomster, der er specifikt lagt til naturbier og andre pollenbærere der har brug for nektar tidligt på foråret.
Der ud over tilstræber vi, at skabe levesteder i krat og skov for insekter, bakterier og svampe.
Målsætning 2024
I samarbejde med Via University College og Naturhistorisk Museum om projektet SkejBynatur samt med Agro Food Park er der skabt flere levesteder og naturoplevelser omkring AUH til gavn for både borgere og biodiversitet.
Vi har solidt samarbejde med Agro Food park om uddannelse og vidensdeling.
Forum park er etableret.
I udbud af drift af udearealer er det indarbejdet i kriterierne, at driften skal være grøn og miljørigtig.
De gårdhaver, der renoveres i perioden 2019-2024, omlægges med fokus på mangfoldighed for mennesker, dyr og planter.
AUH har arbejdet for et partnerskab med 'Plant et Træ' for at sikre, at der bliver plantet flere træer på matriklen.
Arealer med græsplæner, der holdes nedklippede, er nedbragt med 50 %.
Vi har skabt levesteder for flagermus og områder med brændenælder.
Vi efterlader flere gamle træer og mere dødt ved i vores krat og små skov arealer.
AUH er insektvenligt, for flyvende insekter der lever af nektar.
Der er lagt løg i hele Palle Juul-Jensens Boulevards heller.
Der skiftes til Biofiltre i de bassiner i bygningsnæreområder hvor det er muligt. Dvs. nedbringelse af brugen af algebekæmpelse.
Målsætning 2030
Naturområdet på 20 ha er registreret som NATURA 2000 område.
50 % af haverne på det oprindelige Skejby Sygehus er dyrevenlige, der er pollen og nektar i hele sæsonen for at sikre levesteder for insekter. Der er samtidig genskabt vandområder.
Naturen omkring Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital har undergået en omfattende udbygning i de senere år, og der bygges endnu på den centrale Forum-bygning, før hospitalet om få år står helt færdig som Danmarks største hospital. Med udvidelsen af AUH er der også kommet store udearealer, som skal forvaltes til menneskets og naturens bedste.