SkejBYnatur
På de store udenomsarealer udenfor bygningskomplekserne, er der blevet tænkt mere på at give plads til den egentlige natur, blandt andet igennem etablering af vilde blomsterbede. Et projekt, som er døbt SkejBYnatur, fordi der både skal være plads til by og natur sammen, inkluderer etablering af blomsterbede, småfuglekasser og et hobithul, der i virkeligheden er et stort insekthotel, som vil give plads til et mylder af insekter, efterhånden som træet i hobithullet nedbrydes. SkejBYnatur-projektet, der har varet et år, er udført sammen med naboen VIA University College Aarhus og i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus. Fremfor store og ensartede plæner af kortslået græs, der kun kan huse ganske få dyre- og plantearter, er der gjort plads til en større mangfoldighed af flora og fauna gennem anlæggelse af vilde blomsterbede og arealer, som ikke bliver holdt nede med en plæneklipper. I stedet slås kun en smal bræmme af græsset, mens resten får lov at stå, på nær en enkelt årlig slåning. De slåede bræmmer gør det muligt for mennesker at færdes rundt på vandring i naturen, og de tydeliggør også, at arealerne holdes plejede.
Falke- og uglekasser
Foruden småfuglekasser fra SkejBYnatur-projektet har AUH også opsat falkekasser og uglekasser, og der er pt. falke i fire ud af de i alt ni ophængte kasser. Med tiden er det også håbet, at der flytter ugler til. Der bliver eksperimenteret med alternative blomsterbede, som bedre kan klare den evige kamp med græsserne, som ellers typisk vinder kampen over blomsterne i løbet af de første fem år efter etablering. Hjemlige arter kan nemlig bedre klare græsserne under i det klima og den jordtype, som hersker i Skejby. Der er også sat store mængder blomsterløg, som igennem to perioder af året med blomstring giver ernæring for insekterne.
Belted Galloway i baggrunden
I baggrunden, altså ned mod søerne, som skal bort-dræne overfladevandet fra de store tagarealer, græsser der året rundt kødkvæg, som gennem deres trampen og græsning medvirker til at holde græsser, urter og træer i ave til fordel for en større biologisk artsdiversitet. Kvæget er hårdført, stammer fra Skotland, men har alligevel et læskur, og hvis ellers man opfører sig fornuftigt, kan man sagtens gå en tur inde i folden hos dem. Galloway blev valgt for, at de ikke skulle have farlige horn, og Belted for at de skulle kunne ses på afstand fra hospitalets etager. Ideen med forvaltningen af arealerne har været at give mere plads til naturen, og at gøre det spændende at gå på naturopdagelse på AUH. Naturen udvikler sig hele tiden - det er altså ikke den samme oplevelse, man får, hvis man kommer tilbage om en måned, om et år eller om et årti. Billederne i denne artikel er alle taget omkring begyndelsen af august 2020.