25.11.2024

På afdelingen for Blodsygdomme behandler lægerne Anne Stidsholt Roug og Lene Hyldahl Ebbesen patienter med aggressiv blodkræft.  

I dag undersøges kræftcellerne med op til 4-5 forskellige analyser for at stille en præcis diagnose og planlægge patientbehandlingen, og det kan aktuelt tage op til 3-4 uger inden alle undersøgelser er besvarede.  

I et nyt projekt undersøges det nu, om man kan samle udredningen i én analyse med et samlet svar inden for kortere tid, optimalt 8-10 dage. 

Sammen med molekylærbiolog Christopher Vejgaard fra Blodsygdomme Laboratoriet og cheflæge Ole Halfdan Larsen fra Molekylær Medicinsk Afdeling ansøgte de hospitalets udviklingspulje om midler til at implementere helgenomsekventering under Nationalt Genom Center i diagnostik af aggressiv blodkræft. 

I projektet foretages helgenomsekventering af patienternes arvemasse, hvormed man kan få de mest nuancerede oplysninger om sygdommens karakter og dermed bedre kan forudsige den forventede sygdomsudvikling. 

- De foreløbige resultater viser, at den nye metode, altså helgenomsekventeringen, giver os den information, som vi også får ved de nuværende metoder, og at svartiden kan bringes ned til et acceptabelt tidsrum. I en del tilfælde får vi tilmed supplerende information om blodkræften, som har meget afgørende betydning for valg af behandling. Det kan eksempelvis være anbefaling om knoglemarvstransplantation, siger Anne Stidsholt Roug. 

Patienterne i projektet har ikke tøvet med at medvirke, og projektgruppen er taknemmelige for, at selv de mest syge patienter er optagede af at medvirke til at teste en ny metode til mere optimal diagnostik af sygdom og valg af behandling, som også kommer andre patienter end dem selv til gode. 

Lene Hyldahl Ebbesen fortæller videre om projektet på Blodsygdomme: 

- Der sker en rivende udvikling indenfor helgenomsekventering i disse år, men vi er de første i Danmark, der indenfor denne patientgruppe arbejder systematisk med det i så stor skala, som vi gør. Svartiden på analyserne er blevet kortere, og økonomisk er det nu neutralt i forhold til andre analysemetoder. Dertil kommer en økonomisk gevinst ved at undgå at give irrelevante kemobehandlinger. Desuden har vi med denne metode mulighed for hele tiden at tilpasse udredningen til de nyeste standarder. 

Når behandlingen bliver mere præcis, vil det spare ressourcer og tid, som kan frigives til andre opgaver.  

Fremtidsperspektiverne for helgenomsekventering er store, og Christopher Vejgaard kan se flere nye muligheder for sig: 

- Blodsygdomme er langt fremme med metoden, men princippet med at analysere arvemassen med henblik på at optimere diagnose, prognose og valg af behandling kan udbredes til andre sygdomme, hvis der er en stor genetisk komponent i sygdomsbilledet. Det vil ofte betyde, at relevant medicin kan tilvælges og irrelevant medicin fravælges.