12.05.2025

Niels Okkels, der er læge på Aarhus Universitetshospital og lektor på Aarhus Universitet, står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan Alzheimers sygdom kan spores i blodprøver, flere år før symptomerne viser sig. Niels Okkels har netop modtaget en ”Clinical Emerging Investigator” -bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 11,3 mio. kr. til projektet.

Projektet udføres i tæt samarbejde med:

  • Christian Erikstrup, overlæge på Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital, og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
  • Tina Parkner, ledende overlæge på Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Unik mulighed i bloddonorstudie

Forskergruppen vil analysere blodprøver fra deltagere i Det Danske Bloddonorstudie, som indeholder mere end 2 mio. blodprøver fra flere end 150.000 raske bloddonorer indsamlet siden 2010. Blandt disse blodprøver findes også blodprøver fra personer, som senere har udviklet Alzheimers sygdom, og tidligere forskning har vist, at der findes sygdomsspecifikke proteiner i blodet flere år før diagnosen.

- Ved hjælp af avancerede biokemiske teknologier håber vi at kunne skabe et tydeligt billede af, hvordan Alzheimers-proteiner viser sig i blodprøver, mange år før symptomerne bryder ud. Det vil kunne forbedre både diagnosen og mulighederne for tidlig behandling, siger læge og lektor Niels Okkels fra Neurologisk Afdeling, der leder projektet.

Niels Okkels har i flere år - gennem kliniske studier og avancerede skanninger - forsket i sygdomme, der gradvis nedbryder hjernen. Det nye projekt kombinerer hans ekspertise med de unikke blodprøver fra Det Danske Bloddonorstudie og banebrydende biokemiske teknologier.

Målet er bedre muligheder for patienterne

Forskningsprojektet drager fordel af, at Det Danske Bloddonorstudie indeholder blodprøver fra en stor og bredt sammensat gruppe af raske voksne. Mange donorer har afgivet blod over flere år, hvilket giver en sjælden mulighed for at følge udviklingen af sygdomme over tid – helt fra de første biologiske ændringer i kroppen.

I dag kan man måle koncentrationer af proteiner og biomarkører i blod med høj præcision ved hjælp af avancerede biokemiske teknologier. Tidligere kunne Alzheimers sygdom kun detekteres ved dyre PET-skanninger eller ved undersøgelse af rygmarvsvæske taget ud med lumbalpunktur.

– Vi kombinerer det bedste fra klinisk neurologi, biobankforskning og moderne bioteknologi. Målet er at gøre tidlig opsporing af Alzheimers mulig og at give patienter bedre muligheder for at forstå deres sygdom og træffe informerede beslutninger om behandling og forebyggelse, siger Niels Okkels.

Lægemidler på vej – og livsstil spiller en rolle

Tidspunktet for projektet er gunstigt. For første gang i mange år er der nye lovende lægemidler på vej. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har for nylig godkendt et nye lægemiddel, der fjerner det skadelige protein beta-amyloid i hjernen og dermed kan bremse udviklingen af Alzheimers sygdom.

Samtidig viser forskning, at risikoen for Alzheimers kan påvirkes af mange af de samme livsstilsfaktorer, der også forebygger hjerte-kar-sygdomme:

  • Drop tobak og begræns alkohol
  • Spis sundt og motionér regelmæssigt
  • Få styr på blodtryk og kolesteroltal
  • Vær socialt aktiv og hold hjernen i gang