Nyt samarbejde med praktiserende læger ska opspore arveligt forhøjet kolesterol tidligere

24.02.2026

Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital afprøver i øjeblikket en ny samarbejdsmodel med de praktiserende læger, der skal sikre tidligere opsporing af arveligt forhøjet kolesterol (familiær hyperkolesterolæmi) – en alvorlig, arvelig tilstand, som ubehandlet kan føre til åreforkalkningssygdomme og blodpropper allerede i 30’erne.

Indsatsen ligger i tråd med sundhedsreformens ambitioner om styrket samarbejde mellem hospital, praktiserende læge og kommune, om at bringe behandlingen tættere på borgerne og om bedre forebyggelse af alvorlig sygdom. Forhøjet kolesterol giver i sig selv ikke symptomer, og opdages derfor ikke altid, før der opstår alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Tusindvis af danskere lever med tilstanden uden at være klar over det.

Kolesterolsænkende behandling er blandt de mest veldokumenterede behandlinger inden for hjerte-kar-området. Behandlingen er både effektiv, billig og uden de store bivirkninger – og ifølge Helle Lynge Kanstrup, overlæge ved Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, er det en af de behandlinger, der samlet set redder flest liv for færrest midler.

– Ved arveligt forhøjet kolesterol har man op til 15 gange større risiko for at få en blodprop. Uden behandling er omkring halvdelen af mændene døde eller har haft en blodprop før 50-årsalderen, og nogle får allerede blodpropper i 30’erne, siger Helle Lynge Kanstrup.

Kernen i den nye model er videokonsultationer mellem specialister og praktiserende læger. På én time gennemgår de typisk omkring 20-25 patienter med forhøjet kolesterol.

Her er fokus både på at få henvist de rigtige patienter til genetisk udredning – og på at sortere dem fra, hvor der ikke er mistanke om arvelighed.

– Vi hjælper de praktiserende læger med at vurdere, hvem der skal testes, og giver samtidig opdateret rådgivning om behandling. På den måde bliver det også en form for efteruddannelse, som gør det lettere for de praktiserende læger fremover selv at spotte patienter med muligt arveligt forhøjet kolesterol og optimere behandlingen hos de patienter, der ikke henvises, forklarer Helle Lynge Kanstrup.

Konsultationerne rummer ifølge afdelingen et stort potentiale for udbredelse til andre sygdomsområder. Ikke nok med at patienter med arveligt forhøjet kolesterol opdages tidligere, så sparer det også betydelige ressourcer og tid for hospitalet. Ved hjælp af videokonsultationerne gennemgås 20-25 patienter på den samme tid, som hvis én patient blev tilset på hospitalet.

Som en del af indsatsen har Hjertesygdomme i samarbejde med Region Midtjyllands kvalitetsenhed for almen praksis, MidtKraft, Forskningsenhed For Almen Praksis ved Aarhus Universitet og fem lægepraksisser i Region Midtjylland udviklet konceptet med videokonsultationerne.

Sideløbende med det har Kvalitet i Almen Praksis (KIAP) – der er de praktiserende lægers kvalitetsenhed – udviklet nye IT-værktøjer, der giver et hurtigt og systematisk overblik over den praktiserende læges patienter med forhøjet kolesterol.

Det gør opsporingen mere målrettet og styrker dialogen mellem hospital og praktiserende læge. Ved mistanke om arveligt forhøjet kolesterol bliver patienten tilbudt et forløbsprogram udviklet af KIAP.

Hvis en patient vurderes i risiko, optegnes et stamtræ med familiehistorie i forhold til åreforkalkningssygdom og kolesterolniveau, og ud fra dette tages stilling til, om der skal laves gentest. Der findes tre kendte genetiske defekter, som kan medføre sygdommen.

Ved positiv test får patienten information om sygdommen, behandling opstartes, og familiemedlemmer kontaktes med henblik på udredning. Søskende og børn til en person med arveligt forhøjet kolesterol har en 50 procent risiko for også at have sygdommen.

– Tidlig familieopsporing er helt afgørende. Forandringer i karrene starter allerede hos børn helt ned til 10-årsalderen, hvis barnet har en af de arvelige genetiske defekter, siger Helle Lynge Kanstrup.

Kolesterol er et fedtstof, som kroppen både danner selv og optager fra kosten. Ved arveligt forhøjet kolesterol er leverens evne til at fjerne kolesterol nedsat, og kolesterol fjernes derfor ikke effektivt fra blodet.

Det kan føre til ophobninger i blodkarrene, som gradvist indsnævrer karrene og øger risikoen for blodpropper, fordi blodet ikke kan passere frit.

Arveligt forhøjet kolesterol rammer cirka 1 ud af 250 danskere og kræver medicinsk behandling, da kost og motion alene ikke er nok.

– Mange af de her patienter lever sundt og gør alt det rigtige. Alligevel har de forhøjet kolesterol, fordi det er genetisk betinget. Det er netop derfor, tidlig opsporing er så vigtig, så vi kan forebygge hjertesygdomme, siger Helle Lynge Kanstrup.