Netværksmøder
Formålet med netværksmøderne er bl.a. at:
- sætte fokus på indsatsområder, som har særlig betydning for et dynamisk lærings- og uddannelsesmiljø i de enkelte afsnit
- sætte pædagogisk teori i sammenhæng med praktiske øvelser
- fremme pædagogisk- fagligt fokus som motivation for vejledningsopgaven
Sygeplejerskeuddannelsen
De uddannelses- og udviklingsansvarlige mødes med de kliniske vejledere i 7 timer 4 gange årligt. Herudover er der netværksmøde med den tilknyttede underviser fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus i 3 timer 2 gange årligt.
Anæstesiuddannelsen
Den uddannelses- og udviklingsansvarlige mødes med de kliniske vejledere 1 gang om måneden kl. 12-15. Hver 2. måned deltager kliniske vejledere fra de perioperative afsnit. En gang om året afholdes et fælles møde for alle kliniske anæstesivejledere på AUH.
Introduktion og oplæring i Bedøvelse og Operation
Den uddannelses- og udviklingsansvarlige mødes med sygeplejersker med funktionen introduktion, oplæring og vejledning 2 gange om året bl.a. mhp halvårlig planlægning af undervisning for nyansatte.
Samarbejdsmøder med afdelingssygeplejersker
Der planlægges møder mellem de enkelte afdelingssygeplejersker og de uddannelses- og udviklingsansvarlige 1 gang om måneden mhp drøftelse af uddannelsesmæssige spørgsmål.