Kvalme
Om kvalme hos hæmatologiske patienter
Stort set alle hæmatotologiske patienter vil opleve kvalme og opkastninger uden behandling med antiemetika (kvalmestillende medicin). Oplevelsen af kvalme herunder sværhedsgraden er subjektiv. Kompleksiteten i neuropatologien ved kvalme involverer flere neurotransmittere og receptorer, men er langt fra klarlagt. Det har stor betydning at kvalme og opkastning forebygges og behandles for at minimere påvirkning af patientens almentilstand, samt psykisk og social isolation.
Årsag
Kvalme på grund af:
- Kemoterapi
- Strålebehandling
- Selve sygdommen
Ved indgift af kemoterapi frigøres signalstoffer fra de enterokromafine celler i tyndtarmen hvorved perifere og centrale receptorer aktiveres. Herved stimuleres brækrefleksen enten via kemoreceptortriggerzonen i bunden af fjerde ventrikel i cerebrum eller direkte ved påvirkning af brækcentret ved formatio retikularis.
Graden af kvalme og opkastning påvirkes af kemoterapiens emetiske potentiale, dosis og kombination af kemoterapi samt varighed af kemoterapien.
Andre årsager:
- Forstyrrelser i elektrolytbalance
- Feber
- Smerter
- Smertebehandling
- Træthed
- Obstipation
- Svampeinfektion i mund og hals
- Psykisk (forventningskvalme)
- Sygdommens lokalisation fx ventrikel, tarm, cerebrum (særligt aktuelt for patienten med malignt lymfom)
Stærkeste risikofaktorer er:
- Kvinder
- Ung alder
- Kvalme og opkastning ved tidligere kemoterapi
- Transportsyge
- Opkastning under graviditet
- Psykisk tilstand (fx angst)
Hvorimod et stort alkoholforbrug synes at nedsætte risikoen.
Symptomer
Akut kvalme og opkastning
Definition
Første 24 timer efter start af kemoterapi
Karakteristika
Disponerer til senkvalme og opkastning
Senkvalme og opkastning
Definition
24-120 timer efter start af kemoterapi
Karakteristika
Senkvalme er et kendt fænomen
Senopkastninger er sjældent
Påvirker patientens livskvalitet
Forventningskvalme og opkasning
Definition
24-120 timer efter start af kemoterapi
Karakteristika
Optræder kun hos patienter der har erfaret kvalme og opkastning.
En betinget reaktion, hvor syn, lugte eller lyde kan fremprovokere kvalme.
Mest udtalt ved unge og kvinder.
Hyppigst ved tidligere ikke-sufficient kvalmebehandling.
Ængstelse eller ambivalens i forhold til behandling kan fremprovokere kvalmen.
Sygeplejehandlinger
Forebyggelse af kemoinduceret kvalme:
- Udarbejde kvalmeanamnese før opstart af behandling.
- Henvise til og gennemgå patientvejledning på hjemmesiden om risikoen for kvalme og opkastning ved den aktuelle behandling.
- Være opmærksom på, at patienten får den ordinerede antiemetika (se behandlingsskemaet i Kompleks Medicinmodulet samt administrationsoversigten i EPJ). Ved nogle typer cytostatika skal patienten begynde med antiemetika dagen før.
Medicinsk behandling af kvalme og opkastning ved medicinsk kræftbehandling - Informere om at være velhydreret forud for behandlingen, og at patienten evt. skal begynde på at indtage meget væske hjemme dagen før.
- Skabe rolige omgivelser for patienten med mulighed for afledning fx med musik.
- Sørge for frisk luft, hvor patienten er og undgå tobaksrøg.
- Evaluere effekten af antiemetika forud for de efterfølgende behandlinger.
Når patienten har kvalme og opkastning:
- Være tilstede og hjælpe, når patienten kaster op.
- Placere opkastpose og servietter diskret inden for rækkevidde, og fjerne de brugte med det samme.
- Tilbyde patienten en våd klud på panden, at skylle mund ofte og evt. bolsjer eller tyggegummi.
- Skifte forurenet tøj og sengelinned ved opkastning.
- Sørge for at patienten får tilstrækkelig væske.
- Opfordre patienten til at hvile siddende tilbagelænet, men ikke liggende.
- Opfordre til løstsiddende og behagelig tøj.
- Tilbyde afledningsaktiviteter fx afspændingsøvelser, fjernsyn, musik eller computer.
- Evt. opfordre til let motion i form af gåture og frisk luft.
- Overveje administrationsformen af kvalmebehandlingen og evt. anden medicin.
- Kontinuerligt evaluere og justere kvalmebehandling.
- Overveje andre årsager til kvalme og opkastning end kemoterapi.
- Være opmærksom på risikoen for påvirkning af ernæringstilstanden.
Lægeordineret behandling
- Retter sig mod årsagen
- Ordinere kvalmestillende medicin i forbindelse med kemoterapi. Det er ofte en kombination af to eller flere præparater og ordineres på baggrund af:
- Den højeste emetogene risiko
- Sygdomskategori
- Patientens alder.
Medicinsk behandling af kvalme og opkastning ved medicinsk kræftbehandling
- Dagligt vurdere behov for justering af kvalmebehandlingen.
- Vurdere behov for intravenøs væsketilskud og ernæringsterapi.
- Overveje andre årsager ved længerevarende kvalme og opkastning.
Referencer
Dieperink, K., & Skøtt, R. (2020). Sygeplejemæssige udfordringer hos kræftpatienter med kvalme og opkastning. In K. Wittrup & M. Cumberland (Eds.), Kræftsygepleje : i et forløbsperspektiv (2. udgave. ed., pp. 275-290). Munksgaard.
Herrstedt, J., Clark-Snow, R., Ruhlmann, C. H., Molassiotis, A., Olver, I., Rapoport, B. L., Aapro, M., Dennis,K., Hesketh, P. J., Navari, R. M., Schwartzberg, L., Affronti, M. L., Garcia-Del-Barrio, M. A., Chan, A., Celio, L., Chow, R., Fleury, M., Gralla, R. J., Giusti, R., . . . Scotté, F. (2024). 2023 MASCC and ESMO guideline update for the prevention of chemotherapy- and radiotherapy-induced nausea and vomiting. ESMO Open. https://doi.org/10.1016/j.esmoop.2023.102195
Løgstrup, A.-M., & Johansson, K. V. (2019). Kvalme og opkast. In L. Sigaard & A. B. Birgens (Eds.), Kræft - klinik og sygepleje (1. udgave. ed., pp. 274-283). FADL.
Ruhlmann, C. H. B., Hansen, J. M., & Jensen, N. V. (07.05.2023). Kvalme og Opkastning. Medicin.dk for Sundhedsfaglige. Retrieved 05.12.2023 from https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318263