Hvad er First-in-Human?
Klinisk Forskningsenhed & A-CTO er i gang med at etablere First-in-Human (FIH)-studier, dvs. studier, hvor nye behandlinger for første gang testes på mennesker.
Det følger normalt efter omfattende laboratorie- og dyreforsøg og har til formål at undersøge:
- Sikkerhed: Er behandlingen sikker at give til mennesker?
- Tolerabilitet: Hvordan reagerer kroppen på stoffet?
- Farmakokinetik: Hvordan optages, fordeles, metaboliseres og udskilles stoffet?
- Farmakodynamik: Hvordan påvirker stoffet kroppen?
Et vigtigt skridt i udviklingen
Etableringen af FIH-studier markerer et spændende skridt i udviklingen af innovative behandlinger og giver os mulighed for at bidrage til forskning, der kan gøre en reel forskel for patienterne.
Gennem disse studier sikrer vi høj kvalitet, etiske standarder og patienternes tryghed.
Etableringen af FIH-studier hos os styrker vores position som en forskningsenhed, der både kan drive innovation og omsætte ny viden til konkret behandling.