Daglig uddannelse og faglig udvikling

Efter færdiggjort uddannelse fortsætter den daglige uddannelse og faglige udvikling for alle ansatte i Blodsygdomme. Som nyansat vil fokus indledningsvist være på introduktion og oplæring, mens der senere vil udfolde sig en bred vifte af kompetenceudviklende aktiviteter, både i de enkelte faggrupper og i fællesskab.

Eksempler på tværprofessionel uddannelse

Simulationstræning

Afdelingen har flere uddannede simulatorinstruktører, både sygeplejersker og læger. Der afholdes jævnligt scenarietræning for det kliniske personale med fokus på udvalgte, kliniknære problemstillinger såsom modtagelse af den sepsistruede patient. Scenarietræningen har til formål at bidrage til kompetenceudvikling samt øge den psykologiske tryghed.

Fælles onsdagsundervisning

Der undervises i emner og temaer, som kan bidrage til at løfte det faglige videns- og kompetenceniveau. Undervisningen foregår virtuelt, så medarbejdere på alle afsnit og evt. eksternt har mulighed for at deltage. Eksempler på undervisningsemner er bl.a.: børn, unge og sorg, kræftrehabilitering, kvalmefysiologi og antiemetisk behandling, pårørende, delir, palliation, orientering ved Afdelingsledelsen, smertefysiologi og –behandling.

Læs mere om uddannelse og kompetenceudviklende aktiviteter i Blodsygdomme